Player_slider

Artikler

Tre råd til at holde formen ved lige trods skader

De fleste kender til det: Endelig er du kommet i god form og føler, at du er klar til at præstere på et højt niveau i den respektive sport. Pludselig løber du dog ind i en skade, og du bliver måske sat ud af spillet i op til flere uger. Mange vælger her at droppe motionen helt og vente på, at man igen kan spille fodbold, håndbold, tennis igen. I nogle tilfælde kan det dog være en god idé at holde formen ved lige ved hjælp af metoder, som ikke presser den muskel, knogle eller lignende, som du har problemer med. I denne artikel kan du finde inspiration til tre måder, hvorpå du kan holde formen ved lige til trods for, at du er løbet ind i en skade.

Hop på cyklen

Er du fodbold- eller håndboldspiller, kan det eksempelvis være, at du har problemer med knæet, læggen eller måske en muskel i de øvre kropsdele. I dette tilfælde vil du sagtens kunne holde formen ved lige ved at træne på motionscyklen i fitnesslokalet eller hoppe på den rigtige cykel ud i det danske landskab.

Det presser ikke knæ eller andre udsatte muskel- og knoglegrupper, når du cykler. Derfor kan du med fordel tage nogle korte eller lange cykelture og på den måde sørge for, at du ikke kommer helt ud af form. Er du rendt ind i en slem skade, kan du med fordel klikke ind på Dream-bikes.dk, hvorpå du kan finde en el-cykel, der passer perfekt til dig. På den måde kan du fortsat få en smule motion uden at presse kroppen og din skade til det yderste.

Svømmeture i den lokale svømmehal

En anden form for motion, der ikke passer de udsatte muskelgrupper er svømning. Mange sportsudøvere benytter sig faktisk af svømning, når de skal restituere. Derfor kan du med fordel tage ned i den lokale svømmehal og tage nogle lange svømmeture. På den måde får du hele kroppen i gang uden at påvirke den skade du har på negativ vis. 

Hvis du ikke er vant til at svømme, vil du måske komme til at føle dig udmattet efterfølgende, men dette er ikke en dårlig ting. Du vil hurtigt finde ud af, at du ved hjælp af lange svømmeture kan holde dig i forholdsvis god form til trods for, at du er inde i et skadesforløb. 

Lange gåture og sund kost

En af de lidt mere simple måder, hvorpå du kan holde dig selv i forholdsvis god form, er ved hjælp af gåture og sund kost. Måske er du for skadet til at lave ovenstående aktiviteter, men jo før du kan få benene og resten af kroppen i gang med at bevæge sig, jo bedre. Kombinerer du lange gåture med sund kost, mens du er skadet, burde du kunne holde dig i nogenlunde form, således at du er klar til at træde tilbage på banen i fin form, når du engang er fit for fight igen.

Et godt råd er at mærke efter på din krop og lige nøjagtigt din skade, og derved vil du kunne finde ud af, hvilken af de ovenstående træningsaktiviteter der passer bedst til dig. 

Populære artikler
markus-spiske-gvGlAAIvIBg-unsplash.jpg Top fem sportsbaserede spillemaskiner
Holdsport8.jpg Håndboldskole - Tilmelding, betaling, kommunikation i ét

Er den årlige håndboldskole i børnenes sommerferie stressende at stå for? Holdsport!  

Skærmbillede 2020-01-20 kl. 11.56.18.png Betting24 - Dit foretrukne valg af online sports betting

Er du også en better, der gerne vil vide så meget som muligt, inden du bevæger dig ud i et oprør imod bettingf…

Gør som 933000 andre og opret dig hos Holdsport