Player_slider

Spørgsmål & svar

Hvordan forbinder jeg mit barn til min egen eksisterende profil?

Holdsport er ikke kun en app for medlemmer og trænere i en klub/et hold. Forældre til medlemmer er en hjørnesten i at få familielivet til at fungere, og uden forældrenes involvering ville sport og fritid slet ikke hænge sammen i Danmark. 

Derfor kan man på Holdsport selvfølgelig tilknytte et barn/flere børn til en forældreprofil, og på den måde håndtere til/afmelding til aktiviteter, betaling af kontingent og meget mere på vegne af barnet - helt uden at være en del af holdet eller endda fremgå som en del af truplisten. Og uden at skulle logge af og på mellem forskellige brugere konstant.

Her kan du lære mere om, hvordan du binder forælder og barn sammen, når du allerede har en eksisterende profil, som du pt. IKKE bruger som forældreprofil. De to profiler vil være adskilt - det vil sige, at forælderen ikke fremgår på barnets hold, samtidig med at barnet naturligvis ikke indgår som medlem på forælderens hold.

Når jeg som forælder allerede ER på Holdsport i forvejen

For at tilknytte et barns profil til din egen skal du på din profil gå til "Profilindstillinger", som du finder via ikonet oppe i højre hjørne med den enkelte spiller på.

Her skal du finde funktionen "Fler-bruger-login/forældreprofil", og dernæst indtaste brugernavn og adgangskode på den profil, du vil "ligge under" din egen og dermed have adgang til at foretage handlinger på, når du logger på din egen profil. Du trykker herefter "Tilknyt profil".

Fler-bruger-login/Forældreprofil: Her indtastes brugernavn og adgangkode på den profil, du vil have kontrol over/kunne styre.

I øverste højre hjørne kan du nu se en drop-down menu, som gør det muligt at vælge sin egen profil og de tilknyttede underprofiler. Bagefter skal man kun logge på med sin hovedprofil og skifte mellem profilerne.

Via ikonet med den enkelte spiller på kan du nu skifte mellem din egen og den tilknyttede profil.

Hvad nu hvis, jeg ikke har en profil, som jeg bruger på et hold/en klub?

Hvis du ikke selv bruger Holdsport aktivt på et hold, men udelukkende skal holde styr på dine børns Holdsport-profiler og aktiviteter, anbefaler vi, at du opretter en forældreprofil, som udelukkende fungerer som en statisk profil til at varetage dit barns/dine børns sportslige aktiviteter på. 

Var denne artikel brugbar?
2 af 7 synes dette var brugbart
Gør som 616000 andre og opret dig hos Holdsport