Fællesskab uden for banen: Sådan styrker sociale aktiviteter holdånden


Det kræver ikke raketvidenskab at regne ud, at foreningsliv og holdsport i Danmark er med til at styrke det sociale liv for både unge og ældre. Vi har i mere end 100 år haft en stolt tradition med sport og foreningsliv i Danmark, som har bragt ungdom og seniorer sammen og som har skabt vigtige sociale baser for folk i både byerne og på landet.

Nærmest alle mennesker har før eller siden stiftet bekendtskab med en klub eller forening indenfor håndbold, fodbold, badminton eller noget helt fjerde i deres liv. Foreningslivet har det dog ikke helt så godt i det moderne Danmark, og man savner især et større socialt fundament i dag. Det kan dog styrkes via fællesskaber udenfor banen, som vi skal se nærmere på i denne artikel.

Tag en tur sammen på stadion og se de professionelle spille

Er I en mindre fodboldklub, der spiller i de lavere rækker, så kunne I med fordel arrangere en hyggetur ud på et af landets større stadions for at se en Superliga-kamp. Uanset hvor I befinder jer i landet vil I aldrig være længere væk fra et Superligastadion, end at man kan tage en bus eller et tog.

Turen kunne kombineres med et hotel- eller vandrehjemsophold, så man også har tid til at udforske byen, inden man drager mod stadion. For dem, der elsker sportsbetting, kunne man også implementere muligheden for at lave et fælles bet uden om ROFUS på den pågældende kamp, hvis I gerne vil gætte resultatet og spille nogle penge på udfaldet.

Der kunne også indlægges opgaver i forbindelse med kampen, hvor alle på turen skal finde momenter i opgøret, som kan tages op på et senere møde. Kampen kunne netop danne ramme om inspiration til taktiske oplæg for ens eget hold.

Fast fællesspisning for at skabe bedre holdånd

En anden god ting som kan være medvirkende til at skabe god stemning er fællesspisninger. Der kan være tale om ugentlige spisninger, eller månedlige, hvis det er for meget at mødes en gang hver uge. Spisninger behøver ikke vare længe og man behøver ikke stille store krav til de kulinariske retter. Det vigtigste er, at man mødes.

Man kunne vælge at holde fællesspisningen i klubhuset eller foreningen og bruge køkkenet, så man kan lave maden sammen. Der kunne også være tale om et sammenskudsgilde, hvor hver deltager kommer med en mindre ret.

Ønsker I den helt store gourmet-anretning, så kunne I også vælge at lade hver tredje eller hver fjerde fællesspisning foregå på en lækker restaurant i byen. Enten betaler man selv hver især eller også kunne man vælge at lade klubkassen stå for regningen. Måske er der ligefrem et større beløb i holdets bødekasse, som kan bruges.

Fælles sjov og aktivitet med andre sportsgrene

Noget, der har haft en gavnlig effekt på det sociale, er fælles aktiviteter, der foregår med andre sportsgrene. At mødes om noget fælles ukendt, kan give hele arrangementet et ekstra lag af både underholdning og spænding.

Hvis I er et håndboldhold, der skal ud og lave en fælles aktivitet, så kunne I måske aftale med den lokale ishockeyklub at få lov til at låne ishockeyhallen for en time eller to. I kunne også kontakte den nærmeste bokseklub og få en sparring dér i en time eller to. Kun fantasien sætter grænsen for, hvilke andre sportsgrene man kan lave et fælles arrangement med.

Nogle gange er det ligefrem teknisk givende at mødes om et ukendt sportsgren. Der kan nemlig være forskellige elementer af andre sportsgrene, som man med fordel kan integrere i sin egen sport.

Det kunne være læring om sprint fra atletik som kan bruges på fodboldbanen, eller forskellige kasteteknikker, som amerikanske fodboldspillere ville kunne hente inspiration fra i håndboldens verden. Vi kan alle sammen lære noget af hinanden og der er uden tvivl forskellige overlap mellem de populære sportsgrene, hvor man hver især kan optimere hinanden med gode råd.

Weekendtur til en hovedstad i Europa

Et fælles arrangement behøver ikke nødvendigvis handle om hverken sport eller fysisk udfoldelse. Det kan også bare handle om en hyggelig tur sammen. Eksempelvis på en sviptur i en weekend til en af Europas hovedstæder. Man kan ofte få relativt billige billetter til London, Berlin eller Rom og her kunne oplevelserne spænde mellem alt lige fra kulturelle og historiske ting til ren shopping eller hygge i byrummet.

Foredragsaftener med kendte sportsfolk

Hvis der er penge i klubkassen, kan man også vælge at spørge en kendt sportsudøver om de vil komme og holde et mindre oplæg eller foredrag om deres aktive eller tidligere karriere. Aftenen kunne krydres med en større spørgerunde til sidst, hvor deltagerne kan blive klogere på det professionelle elitesportsliv.

Der er sikkert mange spørgsmål, man gerne vil stille eksempelvis en nuværende eller professionel fodboldspiller, hvis man selv er en glad, men ambitiøs amatør. Dagen eller aftenen kunne kombineres med kaffe og kage eller ligefrem slås sammen med en afsluttende fællesspisning.

Tag i biografen eller gå i teateret

Det sociale samvær kunne også bestå af en simpel tur i biffen. Eller man kunne også vælge at køre det anelse mere finkulturelt og tage en tur i teateret. Det skader ikke at mødes om noget fuldstændigt ukendt, rent kulturelt, og hvem ved, måske vil mange ligefrem synes om at blive udfordret og overrasket positivt af en spændende film eller et anderledes stykke teater.

Hold en større fest for holdet og holdets kærester eller familie

En fest har aldrig skadet. Det kan være en fantastisk social anledning til at få rystet nye spillere sammen eller få styrket det allerede etablerede sociale bånd. Fester kan noget som en fællesspisning eller hyggedag ikke kan.

Man løsner mere op, når der er fest. I kan bruge klubbens lokaler som udgangspunkt for festen eller I kan spise ude i byen og finde en bar eller et lejet sted, hvor I kan slå jer løs.

Det kunne også være en god idé at indlægge festlege eller quizzer i løbet af aftenen. En fest er også en glimrende mulighed for at holdets øvrige familie kan møde hinanden. Det er ofte blot med til at styrke sammenholdet yderligere.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt