Insert sub text
- 1
- 2
- 3
Normalt er aktiviteter på Holdsport gratis at deltage i. Der findes dog én bestemt aktivitetstype, som enhver træner/klubadministrator kan vælge at oprette, som kræver direkte betaling for tilmelding. Dette kaldes en betalingsaktivitet, og disse egner sig særligt til arrangementer såsom afslutningsfester, stævner, weekendture osv.
Vi gennemgår her, hvordan et medlem tilmelder sig en betalingsaktivitet direkte fra Holdsport-appen.
Først går du til kalenderen på Holdsport, hvor du altid kan kende betalingsaktiviteter på teksten "Gå til betalingsaktivitet" i bunden af aktiviteten. Betalingsaktiviteter kan man ikke tilmelde sig direkte fra kalenderen - man er nødt til at trykke ind på selve aktiviteten og foretage betalingen/tilmeldingen.
Så snart du står på betalingsaktiviteten, skal du klikke på det produkt, du vil købe. Det er træneren/klubbens valg, om du har mulighed for at vælge mellem flere forskellige priser, eller om der kun er en standardpris for arrangementet. Ligesom de også bestemmer, om du må købe adgang for både dig og en gæst, eller kun dig selv.
Så snart du har valgt den pris/billet, du vil tilmelde dig, skal du til selve betalingen. Her kan du vælge at betale med enten betalingskort eller MobilePay (såfremt du har downloadet MobilePay-appen på din smartphone), så snart du har accepteret betingelserne. Tryk på ét af de grønne felter "Betal med MobilePay" eller Betal med kort".
"Betal med MobilePay" fører dig over i MobilePay-appen, hvorfra du swiper til højre for at betale.
Vælger du i stedet "Betal med kort", ser du nu denne side. Indtast kortoplysninger. Du kan betale med Dankort eller VISA-kort. Såfremt klubben tillader betaling med Mastercard, kan dette også benyttes.
På betalingsaktiviteten vises dit navn nu under "Tilmeldte" med beløb og dato for betaling.
Du modtager desuden en kvittering på mail straks efter køb, som du kan fremvise træneren/klubadministratoren, hvis det skulle blive nødvendigt .
Insert sub text