Player_slider

Betal med MobilePay i forening

Rundt omkring i foreningslivet sidder bestyrelsesmedlemmer med opgaven at opkræve medlemsbetalinger for materialer, kontingent, stævnetilmelding mm., hvilket til tider kan være en byrde. Men ville det ikke være nemmere, hvis processen foregik automatisk og problemfrit, og hvert medlem kunne betale direkte fra telefonen? 

Det mener vi på Holdsport, som er et online medlemssystem specialdesignet til sportsklubber og foreninger. Onlinebetaling har for længst overhalet kontanterne, når det gælder det enkelte medlems betaling. I tråd med denne udvikling tilbyder vi en betalingsløsning med indbygget MobilePay-modul til at lette alle former for betaling i jeres forening, hvor systemet tager sig af kasserens job med automatisk at påminde foreningens medlemmer og udsende rykkere for manglende kontingentbetalinger. 

Med mere end 3,6 millioner MobilePay-brugere i Danmark er mobilbetalingssystemet for længst blevet synonym med den måde, vi danskere overfører penge til hinanden på daglig basis. Hvert medlem i foreningen kan med Holdsport hermed nemt betale for kontingent, deltagelse i en sommercamp som f.eks. fodboldskole/håndboldskole eller deltagelse i et stævne mm. ved blot at bruge Holdsport-appen, som kan downloades på både App Store og Google Play. 

Efter et medlem har betalt sin kontingent eller sin aktivitetstilmelding, modtager i pengene på jeres konto indenfor 5 arbejdsdage med indbetalerens navn og beløbet anført. I Holdsport-systemet vil restancelisten dog straks efter betalingen har fundet sted anvise, at medlemmet har betalt, og at pengene er på vej. I får dermed en overskuelig betalingsliste, hvorfra det er muligt at se fremtidige betalinger og fritage enkelte medlemmer fra kontingent. 

Mobilepay forening
Fra Holdsport-appen ryger man direkte over i MobilePay, hvor medlemmer swiper til højre for betaling. I dette eksempel er administrationshonoraret 3 kr., da beløbet er under 100 kr.

Holdsports betalingssystem er gratis at få adgang til ved oprettelse af klub, da der ikke eksisterer noget årsabonnement/licens for at tilgå betalingsplatformen. Det indeholder i stedet et administrationshonorar på 3, 4 eller 8 kr. pr. betaling afhængig af, om den enkelte overførsel er under 100 kr, mellem 100 og 300 kr. eller over 300 kr. Vi sørger for indløsningsaftalerne, så klubben/foreningen er fri for at tilkøbe de enkelte betalingsløsninger separat. Det er op til foreningen selv at afgøre, om administrationshonoraret er foreningens eller det enkelte medlems udgift. 

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 9.00 til 16.00

Spørgsmål omkring klub eller betalinger

5370 2022

Spørgsmål angående forældre, medlemmer og trænere

5386 0222

Adresse

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Følg os på
Gør som 616000 andre og opret dig hos Holdsport