Bliv hjælpetræner – uden at være ekspert
Tag det første skridt og bliv hjælpetræner. Du behøver ikke være ekspert i amerikansk fodbold for at gøre en forskel. Som hjælpetræner er du en vigtig del af træningen og med til at skabe gode oplevelser for unge spillere. DAFF Kurset er målrettet forældre og nye trænere uden – eller med meget begrænset – erfaring med amerikansk fodbold. Det vigtigste er at har lyst til at være involveret og hjælpe de øvrige trænere i klubben.
På kurset får du en tryg og praksisnær introduktion til sporten og trænerrollen, så du kan træde ind som hjælpetræner og bidrage aktivt til træningen i din klub.
Efter kurset vil du blandt andet kunne:
- hjælpe med at planlægge og gennemføre dele af en træning
- anvende grundlæggende øvelser til de mest almindelige positioner
- bidrage til et positivt læringsmiljø for børn og unge
- arbejde med grundlæggende coaching og støtte mere erfarne trænere
- bruge konkrete værktøjer til at planlægge og gennemføre dele af en træning
- tilpasse en række standardøvelser til dit eget hold
- føle dig bedre rustet og mere sikker i rollen som hjælpetræner
Der vil være særligt fokus på ungdomsfootball – især U11, U13 og U16.
Kurset er for dig, der:
- er forælder eller helt ny i trænerrollen
- ikke nødvendigvis har en sportslig baggrund
- har lyst til at lære og engagere dig
- gerne vil kunne hjælpe som træner på et hold
Tre muligheder i efteråret 2026. Vi afholder kurset følgende steder:
20. september – Vejle (12:00-16:00) Triangle Razorbacks' træningsbaner
Link til tilmelding: Holdsport.dk
18. oktober – Gentofte (12:00-16:00) Copenhagen Towers
Link til tilmelding: Holdsport.dk
15. november – Aarhus (12:00-16:00) Aarhus Tigers' baner
Link til tilmelding: Holdsport.dk