Bliv en del af vores morgen-team

Frederikshavn Ishockey Klub
20. aug. 2025


Vil du være med til at give vores Academy-drenge en god start på dagen?

Vi søger et par hjælpsomme hænder mere til vores frivillige morgenmadsteam på FIK Elite Hockey Academy. Spillerne har morgentræning 3 gange om ugen, og bagefter spiser de morgenmad sammen, inden de cykler i skole.

Morgenmaden serveres følgende dage:
Tirsdag kl. 9.20
Onsdag kl. 7.30
Torsdag kl. 9.20


Opgaven er enkel:
- Vi møder ind cirka en times tid før spisning.
- Vi gør morgenmaden klar (alle varer er handlet ind og står i køleskabet).
- Når spillerne har spist, hjælpes vi ad med at rydde af.

Der er lavet en lille liste over, hvad der skal gøres, så det er let at gå til. Og så er det faktisk rigtig hyggeligt – man mødes, får en snak og er med til at skabe et godt fællesskab omkring spillerne.

Måske møder du sent eller har en ugentlig fridag, eller måske er du allerede i hallen om morgenen, fordi dit barn går på academyet.
Det kan også være, du er en aktiv bedsteforælder, der gerne vil være en del af et socialt netværk. Man behøver ikke have tilknytning til FIK for at blive en del af vores team – alle er velkomne, så tip også gerne en du kender, som kunne være interesseret i at være med.

Jo flere vi er, jo lettere kan vi dele morgenvagterne mellem os – og du bestemmer helt selv, hvor meget du kan hjælpe til – om det fx er en dag om ugen eller alle tre dage.


Har du lyst til at være med? Så giv et praj – vi lover både smil, god stemning og taknemmelige spillere. Kontakt sportschef Nicholai Sørigns@fik.dk for at høre mere eller melde dig til – vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt