Afdeling i Lystrup IF får støtte til køb af udendørs floorball-bane

Lystrup Idrætsforening
6. mar. 2024

Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje har Floorballafdelingen i Lystrup IF købt udendørs floorball-bander, gulv samt tilhørende trailer. Lystrup Vikings Floorball Club, som floorballafdelingen Lystrup IF også kaldes, har fået 40.000 kr i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. 

Med bevillingen har floorballafdelingen realiseret muligheden for at købe en udendørs bane. Floorballbanen er indkøbt fra Floorball Danmark, hvor den tidligere har været benyttet til diverse arrangementer. 

Lasse Elbrønd Olsen fra afdelingen ser især frem til at Lystrup Vikings nu får en mobil udendørsbane: 

”Vi ser et stort potentiale for floorball i området, da vi har et stort opland omkring Lystrup, Nye og Lisbjerg. Det er et område der oplever stor befolkningsvækst, og der er pt ikke andre floorballklubber i dette område. Denne mobile udendørs floorballbane vil let kunne sættes op med de frivillige kræfter vi har til rådighed. Der er en masse egnede områder både i Lystrup samt i lokalområdet som f.eks. Risskov og det nordlige Aarhus til formålet.

Formand Lars Elgaard og de 65 medlemmer i afdelingen sig over at kunne komme i gang med at bruge banen – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.  Han siger:

”Mobile udendørsbander vil kunne understøtte nye hold og aktiviteter for folk i lokalområdet, som ellers ikke vil have mulighed for at dyrke floorball som sport. Vi vil gerne kunne planlægge events og aktiviteter med en udendørs bane som centrum. En udendørsbane vil give mere eksponering af sporten, og vi vil bruge denne bane til at gøre opmærksom på os selv gennem events og arrangementer i Lystrup, samt mange af vores nabobyer som Nye, Elev og Lisbjerg, som ikke har faciliteter til floorball” .

Floorballafdelingen I Lystrup IF har modtaget bevillingen på 40.000 fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner