Danmarks landsholdstrøje | Find din landsholdstrøje her

Landsholdstrøje 2.jpg


Det danske fodboldlandshold er et naturligt samlingspunkt for alle fodboldinteresserede danskere, såvel som de der ikke følge særligt med i fodbold til daglig. Det kan forene fodboldfans på tværs af de hold, som de ellers følger i dagligdagen. Holdet skaber en fællesskabsfølelse for alle danskere. Det er virkelig VORES hold! Der er ikke mange ting, som kan samle vores kære nation og skabe større begejstring. Det så vi til fulde under VM i 2018, hvor fodboldfeberen virkelig ramte Danmark. En varm sommer med flotte resultater til slutrunden i Rusland gjorde de danske fodboldherrer til nationalt eje. Danmark kom hele vejen til ottendedelsfinalen, hvor de senere viceverdensmestre fra Kroatien blev overmanden efter en straffesparkskonkurrence.

Den danske landsholdstrøje

Den trøje, som landsholdet bar under VM-slutrunden, var også en hyldest til fællesskabet og fædrelandet. Når man kigger på landsholdstrøjen, er der ved første øjekast måske ikke så meget der fortæller en historie. En meget simpel, elegant rød trøje som altid. Den fortrukne farve for det danske fodboldlandshold. Vi skal kigge mere i detaljerne for at finde alle de små detaljer, som virkelig er gennemtænkt og gennemarbejdet. Der er mange små hyldester gemt rundt omkring på landsholdstrøjen, så lad os da tage et lille kig på, hvad der er lavet på denne udgave af det danske fodboldlandsholds trøje.

Landsholdstrøje 2.jpg

Denne udgave af trøjen til det danske fodboldlandshold er udarbejdet efter sloganet ”For Danmark”. Trøjen skulle vise national stolthed og kærlighed til fædrelandet. Det betød gennemlæsning af diverse historieleksikon, hvor man fik rundet alt fra den lille havfrue til Olsen banden. Mange gode bud på, hvad der virkelig er dansk, men valget faldt i stedet på De Danske Garder. Mange har måske ikke lagt mærke til referencen, men hen over fronten af trøjen er et kryds. Et kryds, som kun er en nuance lysere end den resterende trøje, og derfor ikke en iøjnefaldende ting. En flot lille reference til skråremmene, som du finder på gardernes uniformer.

Garderne står vagt om vores kongerige og rejser ud i verden på internationale missioner – ligesom landsholdet, der også er en slags soldater, altid klar til kamp.
- Jesper Herholt


Det er ikke det eneste sted på landsholdstrøjen, hvor Hummel og Jesper Herholt har lavet en hyldest til vores gardere. Du finder den blå farve flere steder på trøjen, som er den blå farve vi kender fra gardernes bukser. Nu tænker du måske, at blå ikke passer ind på en landsholdstrøje for Danmark, men den er måske mere bekendt end du egentlig lige går og tror. Den blev nemlig introduceret i 1984 og har siden været en del af trøjen on/off. Størstedelen har sikkert slet ikke bemærket den blå farve på trøjen, men den fungerer utrolig godt som kontrastfarve, og kan virkelig være med til at bære det røde og hvide en lille smule.

Landsholdstrøje.jpg

Det slutter ikke her. Hummel og Herholt har i højeste grad arbejdet hårdt på at få denne udgave af landsholdstrøjen til at være en uforglemmelig en af slagsen. Kanten af DBU-logoet er prydet af en sølvfarvet kant, som er inspireret af knapperne fra garderuniformen. Endnu en lille ting, som man måske ikke har lagt mærke til, men det er noget, som i høj grad bidrager til det overordnede indtryk af en trøje, som er simpel og elegant.

Den sidste lille finesse på den danske landsholdstrøje kommer omkring Hummels logo. Normalvis har vi set den simple udgave af Hummels logo, men på denne trøje har vi fået den lidt mere old school udgave af Hummels logo. Jesper Herholt forklarer: ” ”Humlebien er et dyr, som ikke er sat i verden for at flyve, men som gør det alligevel. Den symbolik vil vi gerne hylde og give videre til landsholdet; at man til tider kan præstere ting, man troede var umuligt. Uanset modstand flyver bien bare videre,” fortæller Jesper, om tankerne bag det ”nye” logo på trøjen.

Logo.jpg

Det danske fodboldlandshold

Det danske fodboldlandshold har brugt de seneste år på at omstille sig til en ny hverdag under træner Åge Hareide. Hareide, som har en flot trænerkarriere bag sig hos bl.a. det norske fodboldlandshold, Brøndby og Malmø. Han har i høj grad bragt en anden spilfilosofi, og efter 15 år med Morten Olsen og hans værdier, så har landsholdet i høj grad haft brug for en tilvænningsperiode. Det har betydet svingende resultater, og man missede EM-slutrunden i 2016. Herefter har landsholdet været inde i en flot udvikling, og det betød også, at man igen var at finde ved en slutrunde i 2018, den første siden EM-slutrunden 2012. En kvalifikation, som kom efter en 2. plads i kvalifikationspuljen og en samlet 5-1 sejr over Irland i playoffkampene, hvor især udekampen i Irland står som en af de flotteste landskampe i dette årti.

VM slutrunden skulle også byde på ekstase for alle fodboldinteresserede danskere. En medrivende start på slutrunden, med en 1-0 sejr over Peru, som mange forventede skulle blive den direkte modstander om pladsen videre i 1/8-finalerne. En intens, nervepirrende kamp, hvor peruvianerne pressede hårdt på for en udligning, hvor de også brændte et straffespark i første halvlegs overtid. En storspillende Kasper Schmeichel holdt dog Peru fra scoringer, og det skulle vise sig at blive afgørende for Danmarks landshold.

42125875474_a953bb7bf2_o.jpg
Kasper Schmeichel under VM-slutrunden. Han fik en hovedrolle for det danske landshold, især i kampen mod Peru.

Næste kamp var endnu en nervepirrende omgang for danskerne, som denne gang mødte Australien. Endnu en tæt kamp, som kunne være gået begge veje. Begge hold med fine tilbud, men kampen endte 1-1 efter en drømmestart for Danmark, som allerede kom i front efter 6 minutters spil. Det var Christian Eriksen – som for nylig fik sin kamp nr. 75 i Danmarks landsholdstrøje – der bankede den i net taget. Endnu engang blev et straffespark dømt imod Danmark, og igen på en VAR-kendelse. Ikke Danmarks bedste ven under VM-slutrunden.

43039570162_e1b5b9c3bb_o.jpg
Christian Eriksen i den røde landsholdstrøje under VM-slutrunden i 2018. Eriksen er den helt store profil på det nuværende danske landshold.

Den sidste kamp i gruppen blev en dødssejler uden lige. Af mange betegnet som den kedeligste kamp ved hele slutrunden, da Danmark og Frankrig spillede 0-0 på Luzjniki Stadion. Ikke en kamp nogen vil huske for noget positivt, men en kamp som sendte Danmark videre fra puljen som nr. 2.

I ottendedelsfinalen ventede så Kroatien. Kun 3. gang i dansk fodbolds historie man var nået hertil, og det skulle vise sig at blive en vild aften. Det hele gik amok efter blot 1 minuts spil, hvor Danmark bragte sig foran. Det var Mathias ’Zanka’ Jørgensen der stod for den scoring, efter en god gammeldags omgang klumpspil i kroaternes felt. Der gik dog kun 5 minutter, så var kroaterne på 1-1 efter et mål, som ikke var meget kønnere end det i den anden ende. Bolden faldt ned for Mario Mandzukic efter Andreas Christensens hoved blev brugt som bande på meget uheldig manér. Kampen bølgede frem og tilbage, men ingen kunne formå at afgøre det, hverken i ordinær spilletid eller forlænget. Derfor skulle det hele afgøres i straffespark, og her kom Danmark desværre til kort.

De danske spillere gjorde den røde landsholdstrøje stolt, og de kæmpede forbilledligt i alle kampene. Desværre blev det ikke til videre avancement, men vi vil huske tilbage på en slutrunde med positive tanker. Det danske landshold er på vej frem, og gode slutrunde er det, som giver trøjerne deres eftermæle. Der var ikke nogen der syntes, at de bolsjestribede trøjer fra 1986 var fantastisk smukke inden slutrunden, var der?

Læs her om de forskelligeFodbold klubtrøjer


Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner