Player_slider

Artikler

Jannik Vestergaard skifter til Leicester

indhold.svg

Sommeren er altid højsæson for spillerhandler mellem de store fodboldklubber rundt om i Europa. Og denne sommer er naturligvis ingen undtagelse. Der har været en hel del spændende transferer i de seneste måneder, hvor også flere af de danske landsholdshelte fra sommerens EM-slutrunde har været involveret i flere interessante handler.

Transfervinduets mest spektakulære klubskifte står den argentinske superstjerne Messi ikke overraskende for. Den argentinske troldmand kunne ikke nøjes med en løn på 2 millioner kroner i ugen, så han måtte forlade Barcelona og drage til Paris, hvor Qatar-ejede PSG stod klar med en pengepung på størrelse med regimets oliebrønde. 

Landsholdskæmper bliver holdkammerater

En af sommerens helt store danske fodboldtransfere er netop gået igennem. Den danske landsholdsstjerne – og nu tidligere Southamptonspiller – Jannik Vestergaard skifter den sydengelske klub ud med ligakonkurrenterne fra Leicester, så vi vil fortsat se ham i aktion i Premier League denne sæson.

Med skiftet et par hundrede kilometer nordpå, bliver Vestergaard nu holdkammerat med den danske landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel. I den tidligere engelske mesterklub, der mistede en Champions League plads i sidste spillerunde i sidste sæson, får det danske forsvarsfyrtårn muligheden for at prøve sig af på den næsthøjeste hylde i Europe League i den kommende sæson.

En dyr fyr

Jannik Vestergaard har spillet det meste af sin karriere i tyske klubber. Han startede sin professionelle karriere i Hoffenheim, inden turen senere gik forbi Werder Bremen og Borussia Mönchengladbach. I 2018 opstod der i Southampton en stor interesse for den stærke danske midterforsvarer. Med et bud på omkring 150 mio. kroner fik traditionsklubben fra det sydligste England lokket Hvidovre-knægten over den engelske kanal til en tilværelse som højt profileret Premier League-profil. Prisen for skiftet til Leicester ligger i omegnen af samme pris. 

Southampton har desværre længe været langt fra fordoms styrke, og har i de senere sæsoner rodet rundt i den tungere ende af verdens nok bedste fodboldliga. Med det taget i betragtning, giver det god mening, at en mand af Vestergaards kaliber nu har valgt at rykke videre og gå et niveau op.

Bedre muligheder for større udfordringer

Med skiftet til Leicester, der som bekendt har spillet med helt oppe i den sjove ende af ligaen, siden den på daværende tidspunkt upåagtede klub til alles overraskelse snød de etablerede topklubber og snuppede mesterskabet for næsen af dem alle i 2015/16 sæsonen, er det et skridt op for Vestergaard.

I Leicester får han muligheden for at spille med om topplaceringerne og dermed også deltagelse i de europæiske turneringer. Det har ikke været en mulighed for ham i de seneste tre sæsoner i Southampton, hvor nedrykningsstregen oftest har været tættere på end kvalifikationen til Europa. 

Den sensationelle præstation for efterhånden en del sæsoner har smittet af på hele magien omkring Leicester, og de har siden holdt sig godt til i tabellen. Jannik Vestergaard kommer altså til en klub, hvor hans evner for alvor kan få lov at blomstre.

Fortiden med Leicester

At Jannik Vestergaard vælger at tage imod tilbuddet fra Leicester, viser med al tydelighed, at han på ingen måde bærer nag overfor Schmeichel og holdkammeraterne fra Filbert Way. Vestergaard spillede nemlig en uheldig rolle, da hans nu tidligere klub i slutningen af 2019 havde besøg af Jamie Vardy & Co. 

Da Vestergaard i pausen i det skæbnesvanger opgør blev skiftet ud, havde ham og vennerne i forsvaret allerede lukket fem af de ni mål ind, som Leicester formåede at score i rekordkampen. Lad os aldrig håbe, at en sådan massakre igen skal overgå ham, slet ikke med Schmeichel på kassen bag ham.

Populære artikler
Smart-indbakke.png Hold styr på alle dine børns beskeder med en samlet indbakke
fodboldskole.jpg Fodboldskole - Online tilmelding og betaling

Står du og skal arrangere en fodboldskole til sommer? Holdsport!

Spillemaskiner med høj volatitlitet vinder frem!

Der findes et hav af varianter og typer af spillemaskiner. Se mere her.

Gør som 1.234.000 andre og opret dig hos Holdsport