Player_slider

Artikler

Hvordan kan du bruge frivilligt arbejde til din fordel på dit CV?

I nutidens verden er der stor konkurrence om de bedste jobs, og her kan det være en fordel at have frivilligt arbejde på sit CV. Alle prøver at specialisere sig, så det er vigtigt at skille sig ud på en positiv måde. I denne artikel lærer vi dig både, hvorfor frivilligt arbejde er vigtigt i dit CV, og hvordan du bedst præsenterer det.


Ud over at frivilligt arbejde i sig selv er godt for samfundet, kan det også være en stor hjælp for dig
selv, ikke mindst i din professionelle karriere. Det er der flere grunde til:


Frivilligt arbejde er som regel ulønnet, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke får et
økonomisk udbytte af det. Det er dog ikke negativt. På den måde viser det en potentielt kommende
arbejdsgiver, at du ikke kun er drevet af penge. I stedet viser det, at du er villig til at arbejde hårdt
for dine omgivelser, hvilket kan direkte overføres til en arbejdsplads. Her vil omgivelserne være
dine kollegaer og virksomheden selv.


Derudover viser det noget om din person og dine interesser. Har du besluttet dig for at lave et
stykke frivilligt arbejde, kan det være en god idé at lede efter noget, der ligger inden for det fag, du
påtænker dig et fremtidigt job i. Det giver dig brugbar erfaring, og arbejdsgiverne vil samtidig
lægge mærke til, at du brænder for netop den branche, de befinder sig i.


Men de mange firmaer, der søger den næste specialist, er ikke dumme. De ved godt, at mange laver
frivilligt arbejde for, at det skal se godt ud på CV'et. Men det er der bestemt ikke noget i vejen med.
Arbejdsgiveren vil aldrig tænke negativt om dine motivationer for det frivillige arbejde du udfører.
De ser blot en person, der er villig til at slide og slæbe for at tilegne sig erfaring, finpudse sine
kvalifikationer og tage ved lære af nye udfordringer. Det hele for at gøre sig selv mere
iøjnefaldende i bunken af CV’er. Det viser, hvor langt du er villig til at gå for at overbevise
arbejdsgiverne om, at det er dig, de skal satse på.


Sådan præsenterer du frivilligt arbejde i dit CV


Én ting er at udføre frivilligt arbejde, men en anden ting er at sørge for, at det sælger dig, når
arbejdsgiverne læser dit CV. Her er der et par teknikker, du kan bruge til din fordel:


Først og fremmest er det vigtigt ikke at gemme det væk på dit CV. Det frivillige arbejde kan sagtens
være netop det, der adskiller dig fra en af de andre ansøgere, og derfor bør det have en
fremtrædende rolle, hvor det ikke bliver overset.


Det er samtidig vigtigt, at du tilpasser dit CV til det enkelte job, du søger. Med det mener vi, at der
kan være forskel på, hvad der vigtigst at fremhæve alt afhængig af, hvilken stilling du henvender
dig til. Det samme gælder frivilligt arbejde. Søger du et job som grafisk designer, er det måske
mindre vigtigt at nævne erfaring i børnepasning, hvis du rent faktisk har udført frivilligt arbejde i
grafisk design. Det gælder hele tiden om, at tilpasse dit CV til det aktuelle job.

Sidst, men ikke mindst, kan du udnytte stillingsopslaget til det job, du påtænker at søge. I en
jobansøgning er der altid listet en masse arbejdsopgaver og kvalifikationer, som arbejdsgiveren
søger, og det gælder om at drage nytte af det. Helt bogstaveligt talt! Brug nogle af de samme
nøgleord fra stillingsopslaget i din sektion om frivilligt arbejde i dit CV. Det får din erfaring til at
fremstå som om den er skræddersyet til jobbet.


Nu har du værktøjerne til at gå i gang med at udforme det perfekte CV. Er du ikke sikker på,
hvordan du kommer i gang, kan du besøge cvmaker.dk, hvor du får en hjælpende hånd med at få
dine dit frivillige arbejde ned på papir og ud til arbejdsgiverne!

Populære artikler
2c48b50e7439caf9399e48c5acf4b4d093d03329.jpg Holdsport i Løvens Hule

Holdsport gæstede tredje sæson af DR-programmet "Løvens Hule". Læs om forløbet her.

sportmonda Tre gode råd til den nye miniputtræner

Når man skal træne miniputter i fodbold, kræver det lidt tilvænning. Læs her, hvordan du kommer godt i gang.

fodboldtrojer Fodboldtrøjer | Billige fodboldtrøjer fra din klub!

Leder du efter fodboldtrøjer? Her kan du finde fodboldtrøjer til børn og voksne. Alt sportstøj og træningstøj …

Gør som 1132000 andre og opret dig hos Holdsport