FAML - Kolt Hasselager
Et skades- og afbudsramt +55-hold mødte motiverede og kampklare op til kamp mod Kolt/Hasselager efter 2 storslåede sejre i de 2 foregående kampe. Med en influenzaramt Friis tog Uffe en for holdet og tilbød at vogte målet i hele kampen - og en (også fra badeferie) tilbagevendt eks-formand fik pladsen på toppen, med forventninger om mål i støvlerne.
En anden central FAML'er dukkede også uventet op. Jørgen havde valgt at smide rollatoren i en taxa for at bakke holdet op fra sidelinien. Var vi flere der overvejede, om han skulle på banen og sætte et af sine mål ind? Det er jeg sikker på, og Jørgen satte da også rollatoren fra sig og viste under opvarmningen, at han stadig kan håndtere en bold :-)
Vores spil var fornuftigt og hang godt sammen med passende boldbesiddelse og meget godt pasningsspil. Mange gode intentioner, mange gode afleveringer, mange gode forsvarsaktioner og mange gode forsøg på gennembrud og afslutninger førte dog til ingenting..... much ado about nothing.....
Et par personlige fejl og indimellem for ivrigt spil gav i stedet Kolt-Hasselager chancen som de udnyttede først til 1-0, så til 2-0 og endelig til 3-0 - og vi gik til halvleg med 8 mand på banen.....
Fast besluttede på at vende kampen og fortsætte vores egentlig ganske gode spil med en merre effektiv udnyttelse af vores chancer gik vi friske til 2. halvleg og det skulle hurtigt vise sig at lykkes at reducere til 3-1. Det blev noteret som et selvmål, men Bertil ville alligevel gerne krediteres for, som han sagde: "det var mig der skubbede til ham"....
Så var vi igen 7 mod 7 og vi spillede stadigvæk fint op med Kolt-Hasselager...... men ineffektivitet og uskarphed i de afgørende momenter og flere indimellem komiske personlige fejl førte desværre også i 2. halvleg til 3 mål til modstanderen - måske skulle vi have gjort alvor af at aktivere Jørgen som 8. mand - han har tidligere eksekveret bedre end samtlige øvrige på dagens hold :-)
Jeg ved ikke helt om jeg skal beskrive kampen som en tragedie eller en komedie - uanset hvad var det et drama af shakespearske dimensioner og mod slutningen af 2. halvleg følte man sig kaldet til med Richard the 3rd at råbe " a horse...a horse.... my kingdom for a horse" inden nederlaget endeligt måtte erkendes, men diverse komiske optrin taget i betragtning lander jeg alligevel på komedien...... Much ado about nothing.
