HOG OB50 - Skødstrup
På vores 2. Hjemmebane lykkedes det heller ikke denne gang at få skovlen under Skødstrup.
Få timer inden kampstart fik vi skrabet de sidste spillere sammen, så vi kunne stille med 12 mand.
1. halvleg startede med et godt forsøg fra HOG og generelt var det HOG der kom frem til de største chancer. Skødstrup kunne ikke for alvor true vores mål.
Det var derfor lidt ufortjent at Skødstrup kom foran lige inden pausen. Der blev dømt straffespark efter en meget lille berøring i feltet. Fra sidelinjen lignede det dog et klart straffespark og dommeren kunne kun fløjte det.
Kampen blev skæmmet af et grimt uheld. Kenneth dykkede ned og headed til en bold, mens modstanderen ville sparke den væk. Det resulterede i at modstanderen ramte Kenneth i hovedet og han skulle have behandling i flere minutter.
HOG pressede på for udligningen, men som så mange gange tidligere, blev der i stedet løbet kontra og scoret til 2-0.
Et lidt ufortjent udfald af kampen, men en fornuftig indsats.
Der blev kun uddelt 6 stemmer efter kampen og med 2 stemmer hver deler Kenneth og Lars æren som Man of the Match.