Løjt Håndbold Damer - Lundtoft
🤾♂️ Løjt hentede endnu en sikker sejr! 💪🔥
Torsdag aften gik turen til Kliplev, hvor Løjt skulle forsøge at hente endnu en sejr med hjem.
Taktikken var lagt fra start: Forsvaret skulle stå fladt, skubbe godt over mod boldsiden og være mindre offensive på fløjene, da Kliplev primært søgte deres spil ind over midten.
I angrebet skulle der lægges pres på fra side til side, så der kunne skabes plads og gode afslutninger.
Opskriften var klar, og Løjt-spillerne tog den til sig fra første fløjt! 💪
Med et solidt og disciplineret forsvar samt et velfungerende angrebsspil fik Løjt hurtigt sat sig på kampen. Der blev aldrig for alvor spænding om udfaldet, og Løjt kunne fortjent tage turen hjem med endnu to point på kontoen.
🏆 Slutresultat: Kliplev 11 – 21 Løjt
Endnu en stærk holdindsats og endnu en sejr i banken! 🔥🤾♂️