De Røde Djævle - Hønses Favoritter
Vi genbrugte kampplanen fra sidste kamp (hvor vi ikke holdt aftalerne): Kontrol og tålmodighed på bolden og pokalkampsgejst!
Og mod Hønses, som er det hold, djævlene har mødt flest gange i holdets historie, lykkes vi flot med game-planen. Fra start holdt vi fast i kuglen og spillede den fra side til side og kæmpede godt i første halvleg. Særligt flot, at vi holder fast i aftalerne, selvom vi kommer bagud 1-0. Vi kan dog blive endnu bedre til ikke at blive slået ud af kurs og hænge lidt med hovederne.
Vi har gode skud og indlæg og får lidt afretninger. Det giver udbytte til sidst, da Max og Otto laver en god aftale på et frispark på kanten af feltet lige før pausen, så Hønses ellers udmærkede målmand ikke helt ved, hvem der sparker. Max går væk, Otto Berner går til bolden, og det farlige venstreben fejler ikke! Udligning!
I anden halvleg står den i fightens tegn! Dario bliver tromlet ned af målmanden i feltet og sikrer et straffe efter fem min, men må desværre gå ud. Undertegnede kommer ind og scorer på straffe, og så knokler vi ellers derfra! Vi kommer en mand i undertal, da den hårdt spillede kamp kaster et gult kort af sig til Dario, der er tilbage i slaget. Men vi viser holdånd og løbevillighed kampen igennem, og selvom Hønses er mest på bolden i 2. halvleg, skaber vi også en del farlige situationer, hvor vi dog skal blive bedre gøre dem helt færdige med ordentlige beslutninger og afleveringer.
I den defensive ende af banen havde vi dog de evner, særligt med en Magnus i midterforsvaret, der ville gøre sin storebror stolt med den indsats og kommunikation; en Ibrahim, der er vores unge forsvarstalent, der knokler uden at kny; og en Dalle, der er kølig og koncentreret.
Det bliver en tilspidset afslutning på kampen, hvor vi spiller 6 mod 6, fordi en ellers bomstærk og offervillig Morad følte, at han havde brug for en ekstra pause til sit skadede ben - og derfor trækker et gult kort, da modstanderne også fik gult, fordi en af Hønses mænd ikke helt var Moradinhos favorit, efter vedkommende kom med knopperne forrest mod fætter Ibrahim. Generelt skal vi øve os på ikke at være for mange kokke, der vil snakke med dommeren og modstandere - kommunikationen skal bruges konstruktivt på at hjælpe holdet!
Heldigvis var Moradinhos fætter frisk nok til få minutter senere at erobre bolden og prikke den i dybden. Og heldigvis har vi en gammel målræv i Maxi, der kommer foran sidste mand og lukker kampen til 3-1.
Stærk, stærk fighterindsats, og man kan virkelig mærke, at vi har et godt hold, når vi har de faste djævle samlet som kerne!
MoM: Leif 5 stemmer (Magnus 2, Dario 1).
