TSIF Old/Senior Old Boys - Kolding KFUM

29. sep. 2025, kl. 19.00
TSIF Old/Senior Old Boys - Kolding KFUM
19:00 mandag 29. sep
2
:
1
Det var ikke kønt - men det gav 3 point

Efter en dårlig start på sæsonen var TSIF spillerne mandag aften igen mødt ind til en kamp, der skulle vindes, hvis målet om tilbagevenden til 1. division skulle indfries.

Coach Gadegaard havde i fraværet af 2 af de normale målscorere valgt at starte med Hans i angrebet og en løbestærk og boldsikker midtbane.

Under opvarmningen blev det bemærket, at modstanderens trup ikke hørte til den ældste i rækken, men da først der var fløjtet op, fik TSIF sat sig på kampen på grund af en høj bagkæde og et godt pres på midtbanen og længere fremme på banen, hvor TSIF konstant lurede på en mulighed for at erobre bolden og komme til afslutning.

Den høje bagkæde betød imidlertid, at Kolding KFUM et par gange fik sendt deres lille raket afsted, men de få gange det var nødvendigt, tog Jens i målet godt fra.

Efterhånden som 1. halvleg skred frem ventede vi egentlig bare på, at TSIF fik scoret, og det første mål kom efter et skarpt hjørnespark fra Dinesens venstreben, som Hans headede flot i mål. Det høje pres resulterede lidt senere i, at bolden blev erobret lige uden for Kolding KFUM’s felt, og et fladt indlæg på tværs af feltet blev flot sparket ind af Fink, som var kommet med frem fra sin højre kant.

I pausen var der rimelig tilfredshed med resultatet og indsatsen, men der blev også advaret mod, at TSIF ikke skulle for langt tilbage på banen at stå.

Desværre blev situationen i anden halvleg netop, at TSIF kom til at stå for langt tilbage, og de var kun meget sjældne gæster på den sidste halvdel af Kolding KFUM’s banehalvdel. På trods af mange års erfaring som oldboys spillere var det som om, at panikken bredte sig i bagkæden og på midten, så TSIF ikke bevarede roen og turde spille bolden rundt men i stedet forfaldt til planløst sparkeri.

Kolding KFUM fik mere og mere blod på tanden og tro på tingene, og de fik da også reduceret til 2-1 i midten af halvlegen.

Men med god fight og gode blokeringer og tacklingen i og på kanten af TSIF’s felt, blev sejren hevet i hus. Det var ikke lige kønt hele kampen igennem, men det gav 3 point.

På mandag venter sæsonens sidste kamp mod Seest Boldklub i Seest Idrætspark. En svær kamp mod rækkens nummer 2 – men kampen skal vindes, hvis oprykningen skal sikres.

7000

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt