U11 Drenge (Årgang 2016) - Stavtrup IF Fodbold - ASA
Rigtig flot kamp og en hvor vi dominerer fra start til slut.
Starter som lyn og torden med det hurtigste mål jeg endnu har set, Sigurd presser deres målmand og da han forsøger at sparke bolden væk rammer han Sigurds hoved og bolden triller i nettet. Målmanden var forøvrigt vores gamle medspiller Bille, og han fik nok at se til resten af kampen.
Vi får hurtigt prikket flere mål ind og drengene spiller rigtig flot fodbold. Især Villads var alle vegne og Laurits lavede den ene assist efter den anden. Vi er foran med 7-0 ved pausen, selvom jeg flytter rundt på spillerne så de spiller på uvante positioner og ASA spiller med 2 i overtal det meste af halvlegen.
Anden halvleg fortsætter vi de gode takter og prøver at fokusere på at få spillet bolden godt rundt. Spillerne får prøvet lidt uvante positioner men løser stadig opgaverne flot. Det ender enten 9-1 eller 10-1 (mistede lidt fokus på antal mål til sidst.)
Der var højt humør hele vejen rundt efter kampen, og fin indsats fra alle. Villads Sejling fik flest stemmer fra holdkammeraterne og blev kåret til dagens spiller. Tillykke til ham.