🏈 Razor Family – nu skal der sælges lodder!
Vi har gjort det så nemt som muligt at hjælpe.
De fleste familier kender nogen, der er eller har været ramt af kræft. Det rammer ikke kun den enkelte, men hele familien og derfor er Bamselotteriet en vigtig sag at støtte. Samtidig går en del af salget til Triangle Razorbacks, så vi kan udvikle klubben, købe udstyr og skabe gode rammer for både spillere og cheerleaders.
Der er mange måder at sælge på. Spørg familie, venner, naboer og kolleger. Tag lodder med på arbejde, kontakt lokale virksomheder eller stil dig en time eller to ved den lokale Brugs – selvfølgelig efter aftale.
Målet er, at alle som minimum sælger 10 lodder – og meget gerne flere.
10 lodder er hurtigt solgt, når man bruger sit netværk, og når alle gør lidt, bliver det samlet til rigtig meget.
🎯 Når vi samlet når 700 solgte lodder, udløser vi 12 x 2 biografbilletter til dem, der har solgt flest lodder.
Så det gælder om at få solgt så mange som muligt. Jo flere lodder vi sælger, jo mere støtter vi både en vigtig sag og Triangle Razorbacks – og jo større er chancen for at komme blandt de 12 bedste sælgere.
✨✨✨Når I skal rundt, at sælge kan I bruge billedet til at fremvise – fra jeres telefon eller selv printe et eksemplar ud, som I tager med rundt ✨✨✨ GEM DET OGSÅ MEGET GERNE OG SÅ DEL DET PÅ JERES SoMe platforme.
Vigtigt
- udlevering: I får lodderne udleveret af jeres koordinator, ved man allerede, at man kan sælge flere end 10 lodder, så beder I bare om flere.
- salg: Lodderne koster DKK 50,00 som I tager imod på jeres eget mobilpay nummer.
Senest den 15. september skal:
- alle solgte lodder være afregnet på MobilePay til den koordinator, du fik lodderne udleveret af.
- alle resterende usolgte lodder skal ligeledes være afleveret til den person, der har udleveret dem – så regnestykket går op 👍
Tak for hjælpen og opbakningen.
Når alle hjælper lidt, kan vi sammen gøre en stor forskel.
Go Razor! 🏈❤️