Player_slider

Spørgsmål & svar

Hvordan opretter jeg en spiller på Holdsport?

Via invitation

Den absolut hurtigste måde at blive oprettet på et hold på Holdsport på er at få holdets træner til at sende dig en invitation via email. Træneren kan på sin medlemsliste benytte funktionen "Inviter spiller", hvor en mailadresse blot indtastes, og invitationen sendes. 

Når du modtager invitationen, får du info om, hvem der har inviteret dig og til hvilket hold. Samtidig har du i mailen knappen "Se invitation". Denne trykker du på.

Du vil nu blive spurgt, om du allerede har en profil, som denne invitation skal bruges på, eller om du ønsker at oprette en ny profil på Holdsport. Hvis du allerede har en profil, trykker du blot på "Log på", mens du trykker på "Opret profil", hvis du endnu ikke har én. 

Når du opretter en ny profil, skal du indtaste dit navn samt email. Du har samtidig muligheden for at indtaste yderligere information såsom telefonnummer. Når din profil er oprettet, vil du have en plads på holdet med det samme med din bruger.

Alternativt kan træneren også oprette din profil, og sende dig log-in-oplysningerne dertil, dette gør træneren under sin medlemsliste med funktionen "Opret spiller/træner".

Uden invitation

Det er også muligt at oprette en bruger uden invitation på Holdsport. Her trykker du blot "Opret profil", og indtaster navn og email samt yderlig info. Efter oprettelsen kan du søge efter dit hold og derigennem anmode om at blive tilknyttet holdet.

I feltet indtaster du holdnavn, klubnavn eller din træners e-mail. Systemet vil nu enten komme med holdforslag, eller bede dig uddybe med yderligere detaljer. Når du ser holdforslag, har du muligheden for at at trykke "Anmod". Du vil herefter havne på trænerens venteliste, og vente på godkendelse.

Tilmelding med kode

Du kan også tilknytte din nyoprettede profil med det vi kalder holdforkortelse og tilmeldingskode. Træneren finder disse ved at gå til sine holdindstillinger og trykke "Rediger holdnavn, forkortelse og kode". Når du har fået holdforkortelsen og tilmeldingskoden, skal du gå til profilindstillinger og finde funktionen "Tilknyt din profil til et eksisterende hold". Her indtaster du den udleverede holdforkortelse og tilmeldingskode.

De tomme felter udfyldes med holdforkortelsen og tilmeldingskoden, der udleveres af træneren på holdet.

Var denne artikel brugbar?
2 af 2 synes dette var brugbart

Kan du ikke finde det, du leder efter?

Kontakt vores support her
Gør som 591000 andre og opret dig hos Holdsport