Vild weekend for ABC B&U: to DM-titler og fire SM-titler 🏆
Weekenden 19.-20. september var endnu en understregning af, hvor godt det går på løbsfronten i ABC B&U. Vores unge ryttere hentede seks mesterskabstitler fordelt på gravel-DM, SM i enkeltstart og SM i linjeløb, og derudover en DM-bronzemedalje.
Nohr vandt DM i gravel efter endnu en spurt mod sin faste konkurrent August fra DBC, og efter at have kørt U15 piger agterud.
ABC-drengene i U15 kørte et utroligt flot gravelløb, hvor der omgang for omgang blev færre og færre konkurrenter med forbi målstregen. På den sidste og afgørende bakke slog Villum og Jacob det afgørende hul sammen med en Randers-rytter, og på stregen var Villum hurtigst, mens Jacob tog bronzen. Sander og Johan fulgte som nr. 4 og 5, så ABC havde hele fire ryttere i top fem. Med Villums DM-titel i gravel sidder ABC aktuelt på 3 ud af 4 mulige DM-titler i U15-klassen, fordelt på tre forskellige ryttere, hvilket vidner om både bredde og styrke blandt vores U15-drenge.
Til SM i enkeltstart viste Hugo den utroligt sikre præstation, vi har set fra ham gennem hele sæsonen, og vandt med få sekunder til nummer to. Det er imponerende, at drengene i den alder er helt nede på marginalerne. Augusta tog enkeltstarten for U13 piger.
Nohr krydsede Storebælts- og Farøbroen til søndag og vandt endnu en spurtsejr og dermed en sikker SM-titel i U13.
I U15 proklamerede Hugo fra morgenstunden, at han ville køre alene hjem, og selv en punktering ti minutter før start forhindrede ham ikke i at gøre som planlagt. Han kørte i en stærk duo med en Amager-rytter og vandt sikkert 2-mands-spurten på opløbsstrækningen.
Placeringerne i overblik
Lørdag 19. september
Cykelgear Gravel DM
U13 drenge
- 🥇 Nohr Neermann Thykier, Danmarksmester
U15 drenge
- 🥇 Villum Bøhlke, Danmarksmester
- 🥉 Jacob Nørgaard Clausen, bronze
- Sander Neermann Thykier, 4. plads
- Johan Felix Nørager, 5. plads
SM i enkeltstart (Nakskov CC)
U13 piger
- 🥇 Augusta Søndberg Wonsyld
U13
- Kristoffer Gormsen, 30. plads
U15
- 🥇 Hugo Emil Tølbøll Glavind
- Theo Enggaard Skibsted, 15. plads
- Frederik Sten Diaz Hansen, 22. plads
Søndag 20. september
SM i linjeløb (LFCK)
U13
- 🥇 Nohr Neermann Thykier
- Kristoffer Gormsen, 32. plads
U15
- 🥇 Hugo Emil Tølbøll Glavind
- Frederik Sten Diaz Hansen, 20. plads
- Theo Enggaard Skibsted, 24. plads
Kvickly Odder Løbet
U15
- Villum Bøhlke, 9. plads
Tak
Stort tillykke til alle ryttere! Resultaterne kommer som følge af den seriøse tilgang, som vores ryttere lægger for dagen, og den store opbakning fra trænere, forældre og andre gode folk, som muliggør det hele. Tak til jer alle.