Tilmelding til børne- og juniortræning er åben
Kære Alle,
Vi starter op på en ny runde børne- og juniortræning fra mandag d. 12. Januar 2026. Træningen varetages af vores dygtige ungdomsklatrere Katrine og Nikolaj. Vi vil gerne betale for deres indsats, så derfor vil forløbet koste mere end blot kontigentet.
Vi opretter 2 hold:
Børnehold: 6-11 år
Mandage (8 gange) 16:30-17:30
Pris 300 kr
Juniorhold: 12-16 år
Mandage (8 gange) 18:00-19:30
Pris 400 kr
Start: 12/1 2026
Slut: 09/3 2026
(Vinterferie i uge 7)
Tilmelding: Tilmeld på holdsport på den første træningsgang d. 12. Januar.
Børnehold: https://www.holdsport.dk/club/activities/51151876
Juniorhold: https://www.holdsport.dk/club/activities/51153649
Skriv gerne barnets alder og om forældre har sikringskursus i en kommentar.
Betaling: Beløb overføres til vores bankkonto: reg/konto nr. 8117-3846444 eller mobilpay 87392. Skriv navn og ”børnetræning/juniortræning” ved betaling.
Antal deltagere: max 10 på hvert hold
Trænere: Katrine og Nikolaj
Koordinator: Ina
Deltagelse kræver medlemskab af klubben. Er man ikke medlem tilbyder vi 2 gratis prøvetræninger inden indmeldelse i klubben.
Skriv til Ina, hvis du ikke er medlem og gerne vil prøve.
Vi forbeholder os ret til ikke at starte holdet op, hvis der er for få tilmeldte.
Krav om forældredetagelse:
Børnehold:
Der er krav til forældredeltagelse/tilstedeværelse under træningen fortrinsvist til sikring, men også andet praktisk hjælp undervejs. Har man ikke sikringskursus kan man få fortrinsret til deltagelse i det førstkommende sikringskursus.
Juniorhold:
Vi vil som udgangspunkt lade deltagerne sikre hinanden. Deltagere uden sikringsbevis kan blive introduceret til det under træningen og kan ellers deltage i førstkommende sikringskursus. Der er således ikke krav til forældredeltagelse på juniorholdet, med mindre der er særlige omstændigheder eller vi har mange på holdet uden sikringsbevis. Klatring uden for juniorholdets træningstider kræver forældredeltagelse, hvis junioren ikke har eget sikringsbevis.
Ved spørgsmål, kontakt Ina på messenger