Tæt på sæsonstart
Sådan ser det ud, når puslespillet med træningstidsfordeling lægges. Som alle sikkert ved på nuværende tidspunkt fik vi først træningstiderne for de kommende to år fra kommunen et godt stykke inde i sommerferien - og så skulle der klages over alle fejlene, og klagerne skulle behandles. Det er bestemt ikke alle ønskede tider, vi har fået, så der skal tænkes lidt ud af boksen. Vi kommer langsomt., men sikkert i mål, og med lidt held bliver vi færdige i aften. Tiderne vil blive skrevet ud til de enkelte hold i Holdsport i de følgende dage, og som vi alle ved, kommer dernæst en mindre justeringsperiode, når skemaet møder virkeligheden. Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at der er blevet lagt en masse tanker, diskussioner og til tider kompromisser i at få alt til at går op.