SVENSK MESTER SKAL STÅ I SPIDSEN FOR VOLLEYKLUBBEN VESTSJÆLLAND

Volleyklubben Vestsjælland
6. aug. 2026

Volleyklubben Vestsjælland kan nu præsentere Herre 1’s nye cheftræner, Andrew McWilliam.

Den 35-årige canadier kommer til klubben efter fem sæsoner i den svenske liga, hvor han har opbygget et stærkt CV som spillende træner.

Andrew har været spillende træner i den svenske liga for Habo Wolley, Lunds VK og senest Hylte/Halmstad VBK. I den netop afsluttede sæson førte han Hylte/Halmstad til det svenske mesterskab, og gennem sine fem sæsoner i Sverige har han desuden vundet én sølv- og én bronzemedalje i ligaen samt to sølv- og én bronzemedalje i pokalturneringen.

I VK Vestsjælland bliver Andrew træner for både Herre 1 og 2. Samtidig får han en central rolle i klubbens fortsatte udvikling, hvor han blandt andet skal bidrage til skolebesøg, træning på Gørlev Idrætsefterskole, camps, morgentræning, udvikling af klubbens trænere, weekendstævner samt deltage i udvalgte ungdomstræninger.

Om skiftet til Danmark siger Andrew McWilliam:

"I am very excited to be joining Volleyklubben Vestsjælland for the upcoming season. I have heard great things about the community and club as a whole so I look forward to meeting everyone and working together to see what we can accomplish!"

Sportschef Rolf glæder sig over, at det er lykkedes at hente den canadiske træner til klubben:

"Vi er glade for, at det er lykkedes os at tilknytte Andrew. Vi har fundet en profil, som kommer med solid erfaring både på og uden for banen. Han tilfører den rutine og de kompetencer, som vi har været på udkig efter, og som vi tror bliver en styrke for holdet – ikke mindst, når sæsonen går ind i sin afgørende fase. Vi glæder os til at byde Andrew velkommen og til at få ham integreret i klubben."

Med ansættelsen af Andrew McWilliam får Volleyklubben Vestsjælland en ambitiøs og erfaren profil, som ikke blot skal styrke klubbens bedste herrehold, men også være med til at udvikle hele klubbens træningsmiljø og skabe endnu bedre rammer for spillere og trænere på tværs af alle årgange.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt