Podiepladser til Hillerød i Smørum

HGI Bordtennis
9. okt. 2022

9 Hillerød GI Bordtennisklub spillere deltog i weekenden 8. - 9. oktober i Egedals Efterårsstævne i Smørum Idrætscenter, og flere af vore spillere nåede slutspillet og podiet. 

 
I Senior 6 deltog Hans Laursen og Ole Nørgaard. Ole spillede sig uden de store problemer i semifinalen hvor hjemmebanefavoritten, og senere vinder af rækken, Peter Schnell Jensen (Team Egedal), desværre vandt 3-1. Fin 3. plads til Ole, tillykke! 


Og som Hans beskrev sin oplevelse på Facebook: “Super dag. Kun erfaringer, tabt alle mine kampe” - os der følger FB tænkte, kom igen Hans, vi nyder i stedet dine opdateringer i FB-kommentarsporet.  


Og det gjorde Hans lørdag eftermiddag hvor han spillede sig i slutspillet i Senior 7.
Hans pressede i semifinalen den senere vinder af rækken Benni
Chawes (Hakoah) ud i fem sæt, og fik derved revanche for den triste formiddagsoptræden med en smuk 3. plads - Ovenikøbet med 3 x 3-0 sejre i indledende pulje - Stærkt Hans!
 
 
Jesper Jerslund dukkede op til en Drive-In (husk at der ofte er mulighed for dette) i Senior 5 hvor han deltog sammen med Ole. Her fik Jesper desværre lidt samme oplevelse som Hans havde i sin første række. 

 
I Ungdom 5 deltog Salahudin og Nurudin Shah, samt Julius Leoni og Alexander Gammelbo. For Julius og Alexander blev det op ad bakke i den svære række, mens såvel Nurudin og Salahudin nåede B-slutspillet. 
Sofie Strandhave Jørgensen (Brøndby BC) blev dog endelig vinder af B-slutspillet, men det blev ikke uden kamp fra vores to brødre. Nurudin blev besejret i kvartfinalen, mens Salahudin havde et drama til sidst i finalen med en meget tæt afslutning (11/5,6/11,7/11,11/4,12/10). Tillykke med den flotte 2. plads til Salahudin! 
 
Julius og brødrene Sander og Vilas Derkx deltog i Ungdom 4 hvor det lykkedes Sander at spille sig videre i A-slutspillets kvartfinale. Fin præstation der dog blev endestationen efter nederlag til Mads Stjerne Pedersen (Roskilde). 

 
Alexander Gammelbo fik også oprejsning lørdag eftermiddag med en semifinale i B-slutspillet i Ungdom 6 og nåede derved podiet i rækken - tillykke Alexander!  
 
Julius vendte som eneste Hillerød spiller tilbage til Smørum søndag, hvor han spillede Ungdom E rækken, hvilket gav endnu mere vigtig kamperfaring. 

En stor tak til Hans og øvrige som har leveret billedemateriale til denne klubnyhed, uden disse billeder vil disse farverige indlæg ikke være mulige.
 
Se alle RESULTATER fra Egedals Efterårsstævne HER 

FREMTIDIGE STÆVNER 
 
Nybegyndere: 
Pointstævne-Begynderstævne: Runde 2: 10/12 kl. 10.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød 
Tilmelding HER  


Let øvede:
 
Pointstævne-Ungdomsstævne: Runde 2: 05/11 kl. 10.00 Royal Stage, Hillerød 
Tilmelding HER  

LÆS ALT OM POINTSTÆVNERNE (Begynder- og Ungdomsstævnerne), og find sæsonkalenderen for disse HER
 
Let øvede og alle øvrige mere rutinerede unge som ældre Hillerød GI Bordtennisklub spillere vil også kunne deltage i de stævnemuligheder der er markeret med ‘ALLE’ i oversigten på vores Stævneside HER (bemærk venligst at her tilmelder spilleren sig selv direkte via Bordtennisportalen: 
 
TRÆNERE OG UNGDOMSUDVALG GLÆDER SIG TIL AT TAGE PÅ KLUBTUR TIL AARHUS MED ALLE TILMELDTE I DEN KOMMENDE WEEKEND. 
 
Køb meget gerne klubbens lækre 60 års jubilæums t-shirt via din træner (pris 200,- kr.) , og vis at du støtter op om klubben og jubilæet. 




AF: Louis de Voss
 
 
 
 
 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner