Nyt strategisk samarbejde

Solrød Strand Badmintonklub
3. apr. 2026

Solrød Strand Badminton Klub har indgået en ny treårig strategisk samarbejdsaftale med Admin By Request der allerede gennem nogle år har været en del af klubbens sponsornetværk.

Med den nye aftale opgraderer virksomheden sit engagement samt økonomiske støtte betragteligt og bliver nu en stærk strategisk partner i klubbens fortsatte udvikling.

Aftalen skal understøtte SSB´s langsigtede ambition om at udvikle lokale talenter hele vejen fra ungdomsbadminton til liganiveau.

Den treårige aftale giver SSB mulighed for at arbejde endnu mere målrettet med klubbens vision om på sigt at etablere et ligahold baseret på spillere udviklet i klubben.

For Admin By Request handler samarbejdet ikke kun om synlighed, men også om at være med til at styrke lokale fællesskaber og skabe gode rammer for børn og unges idrætsliv.

Jens Ole Andersen fra Admin By Request udtaler
” Jeg er stolt af at støtte Solrød Badminton Klub.

For mig, er ikke reklameværdien der er vigtig, men de mennesker der står bag klubben. Det engagement, den passion og den tid der bliver lagt i arbejdet med klubben og de unge talenter, er noget helt særligt. For de unge mennesker og for klubben betyder det alverden at vi i erhvervslivet ser dem og bakker op, så jeg vil opfordre alle til at være med, uanset størrelse på sponsoratet.

Klubben skaber ikke kun dygtige badmintonspillere, men også et stærkt fællesskab for unge mennesker. Det arbejde fortjener opbakning – og derfor er jeg med som sponsor.”

På klubbens vegne vil jeg gerne rette en kæmpe stor tak til Admin By Request. Vi ser frem til et endnu stærkere samarbejde i de kommende sæsoner.

Berit Schau Nielsen/Sponsorformand

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt