Danmark XV slog Letland i stærk hjemmesejr i Erritsø

Rugby Danmark
19. apr. 2025


Landsholdet spillede sig til en vigtig sejr i Rugby Europe Conference – næste kamp spilles i Norge den 10. maj

Erritsø, 19. april 2025

Det danske herrelandshold i rugby, Danmark XV, leverede en stærk præstation og sikrede sig en sejr på 13-10 over Letland i Rugby Europe Conference-kampen, der blev spillet lørdag eftermiddag på Erritsø Rugby Stadion.

I en kamp præget af intenst fysisk spil og solidt samarbejde lykkedes det det danske hold at sætte sig på opgøret fra start. Publikum mødte trods heftigt regnvejr talstærkt op – og de danske spillere kvitterede med både vilje og disciplin i en kamp, der blev spillet under vanskelige forhold.

Landstræner Andreas Robertson var tilfreds med indsatsen og fremhævede holdets stærke defensiv som en af grundene til dagens sejr:

”Det er svære forhold, vi spiller under i dag på grund af massiv regn. Men vi kæmpede helt vildt, og det er især vores virkelig gode forsvar, der gør, at vi vinder kampen i to gange 40 minutter,” siger Andreas Robertson.

Kampen var en del af Rugby Europe Conference 2024/25, hvor Danmark i øjeblikket kæmper om vigtige point og placeringer. Næste landskamp spilles den 10. maj i Norge, hvor Danmark møder det norske landshold på udebane. Efter sejren i dag ligger Danmark lunt i svinget til at vinde gruppen.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt