Nyt samarbejde med Hockeystore / CCM og Silkeborg Ishockey - inkl. login til webshop
Kære alle.
Her en sommer nyhed.
Vi er glade for at kunne fortælle, at Silkeborg Ishockey har indgået et nyt samarbejde med Hockeystore og CCM som klubbens officielle samarbejdspartnere på ishockeyudstyr.
Formålet med samarbejdet er at gøre det nemmere for både nye og eksisterende medlemmer at anskaffe det rigtige udstyr til konkurrencedygtige priser og med professionel rådgivning.
Medlemsfordel hos Hockeystore
Som medlem af Silkeborg Ishockey får du 10 % rabat ved køb i Hockeystores klubshop:
🔗 https://www.hockeystore.dk/da/...
Login-oplysninger:
- Kunde-id: EH10150649
- Adgangskode: SSF123@
Når I går ind på hjemmesiden, vil I se, at nogle andre klubber har et logo man kan trykke på. Det kommer også til Silkeborg, når Sverige er tilbage fra sommerferie 😊
Mød Hockeystore i Silkeborg Skøjtehal
Hockeystore vil være til stede i forhallen ved opstarten af årets ishockey camp:
📅 Søndag den 2. august 🕙 Kl. 10.00 - 18.00
Her vil der være mulighed for at se udstyr, få professionel rådgivning og få hjælp til at finde det rette udstyr til den kommende sæson.
CCM kommer til Silkeborg
Vores nye samarbejdspartner CCM vil flere gange i løbet af sæsonen besøge Silkeborg Ishockey med særlige promodage.
Her får medlemmer mulighed for at:
- Se og prøve det nyeste CCM-udstyr
- Få professionel vejledning om udstyr og pasform
- Stille spørgsmål direkte til CCM's produktspecialister
Vi arbejder på, at promodagene afholdes på lørdage, så flest muligt får mulighed for at deltage. Datoerne offentliggøres, så snart de er fastlagt.
Hvorfor et nyt samarbejde?
Da ReXhockey blev solgt i foråret, stod Silkeborg ishockey over for opgaven med at finde en ny udstyrspartner. Samtidig ønskede vi at undersøge markedet for at sikre de bedst mulige vilkår for vores medlemmer.
Vi har derfor været i dialog med flere af de største aktører inden for ishockeyudstyr, herunder Bauer, CCM og Warrior. Efter en samlet vurdering valgte vi at indgå en aftale med CCM, som præsenterede en attraktiv løsning med fokus på både kvalitet, support og klubbens fremtidige behov.
Det betyder, at Silkeborg Ishockey fremover bliver CCM-klub. Det vil blandt andet blive synligt gennem det tøj og den beklædning, som klubbens trænere og ledere fremover vil benytte.
Tak
Bestyrelsen ønsker at rette en stor tak til alle, der har bidraget til processen. En særlig tak skal lyde til de personer, der har været direkte involveret i forhandlingerne og etableringen af aftalen. Der er lagt mange timer og et stort stykke benarbejde i arbejdet med at sikre den bedst mulige løsning for klubben.
Samtidig er et tøjudvalg i gang med at udvælge de modeller og den klubkollektion, som Silkeborg Ishockey skal repræsenteres af i de kommende år.
Vi glæder os til at dele mere information om dette, når arbejdet er færdigt.
Vi ser frem til samarbejdet med Hockeystore og CCM og er overbeviste om, at det vil skabe stor værdi for både nuværende og kommende medlemmer af Silkeborg Ishockey. 🏒🥅
Fortsat god sommer
/Jeanette