Ny koordinator i Roskilde Volleyball Klub
Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Regina Nagy som ny koordinator i Roskilde Volleyball Klub!
Regina spiller selv på vores D1-hold, og fremover vil hun stå i spidsen for en række initiativer, der skal være med til at rekruttere og fastholde medlemmer, og dermed arbejde med at gøre vores klub til et endnu bedre sted at være.
Regina vil bl.a. arbejde med aktiviteter, der styrker fællesskabet, gøre det lettere for nye medlemmer at finde vej ind i klubben, samt hjælpe med at fastholde RVK’s dejlige fællesskab
Har du gode idéer til, hvordan vi sammen kan gøre klubben endnu stærkere, så tag endelig fat i Regina, hun vil meget gerne høre fra jer!
Ansættelsen er muliggjort gennem støtte fra Sjællands Volleyball Kreds, SJF Bank Fonden og Roskilde Kommunes Start- og Udviklingspulje, tusind tak for det!
Vi glæder os til at se, hvad vi sammen kan skabe, og byder Regina varmt velkommen i sin nye rolle.
Vi mødes ved nettet!