Ny bestyrelse konstitueret i Ishockey Klubben Aarhus
Kære medlemmer
Efter generalforsamlingen den 21. april 2026 har den nye bestyrelse konstitueret sig på vores første møde.
Den ser sådan ud:
• Formand: Frederik Lundby-Ibfelt (genvalgt)
• Næstformand og kasserer: Bo Snediker Jacobsen
• Sekretær: Karina Danielsen (fortsætter)
• Bestyrelsesmedlemmer: Flemming Jensen, Andrés Perez, Nikolaj Agostinetti og Thomas Outsen
• Suppleanter: Jesper Pedersen og Frida Jensen
Vi vil gerne sige en stor tak til Andrés, Nikolaj og Thomas, der træder ind i bestyrelsen for første gang. I bringer alle nye perspektiver, kompetencer og energi ind i arbejdet — og vi glæder os meget til at samarbejde med jer om at udvikle klubben videre.
En lige så stor tak til Jesper Pedersen og Kathrine Freiberg-Hansen for deres engagement og indsats i den foregående periode.
I har givet klubben tid, ideer og frivilligt arbejde, som vi alle har haft glæde af — det er ikke en selvfølge, og vi er taknemmelige. Vi går nu i gang med arbejdet for kommende sæson. Vi har en klub i god udvikling med vækst i hockeyskolen, et stærkt kvindemiljø, gode samarbejder med andre klubber og en sund økonomi.
Samtidig har vi udfordringer at tage fat i — særligt omkring fastholdelse, trænerstruktur og rammerne for vores motionshold. Bestyrelsen er klar til at tage fat, og vi glæder os til at fortsætte den positive retning sammen med jer, vores trænere, frivillige og forældre.
Tak fordi I bakker op om klubben — det er jer der gør IK Aarhus til det den er.
Sportslig hilsen Bestyrelsen, Ishockey Klubben Aarhus