Invitation fra Danmarks Skiforbund || Dialogmøde 10 december i Trysil
Kære alle,
Så er der kun få uger til, at vi alle mødes i Trysil til årets Alpine Nordkredsmesterskaber.
Onsdag den 10. december om eftermiddagen indbyder Danmarks Skiforbund til et kort dialogmøde.
På mødet vil der være information og dialog om alpin skisport, lidt om hvad der sker i forbundet samt mulighed for at komme med input til, hvordan vi sammen fortsat kan udvikle dansk alpin skisport.
Der vil også være information om procedurerne vedrørende Team Danmarks sportslige godkendelse, FIS-licenser og konkurrencetilmelding.
Tid og sted: Onsdag den 10. december 2025 kl. 16.30–17.30, Radisson Blu Resort Hotel, lobbyområdet.
Mødet afholdes under afslappede forhold og i dialogform. Der bydes på kaffe og kage.
Tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op med posen fuld af gode idéer til den fortsatte udvikling af skisporten i Danmark.
Med venlig hilsen
Kenneth Bøggild & Thomas Jacobsen Danmarks Skiforbund