Herrelandsholdet i Sevens Rugby afslutter sæsonen med stærke resultater

Rugby Danmark
30. jun. 2025

Efter seks måneders målrettet træning og to intense turneringer i Rugby Europe Trophy-serien, kan det danske herrelandshold i Sevens Rugby se tilbage på en sæson med stor fremgang og flotte resultater.

Ved den netop overståede Trophy Series i Chișinău, Moldova, sikrede Danmark sig en samlet 6. plads – og beviste dermed, at holdet hører hjemme på dette niveau. 6. pladsen er en markant forbedring fra sidste år, hvor Danmark var seedet som nummer 12.


Landstræner Andrew Kalen: ”Missionen er fuldført!”

”Vores mål var klart: at tage udfordringen op og konkurrere på det højere niveau i Rugby Europe Trophy. Vi forberedte os på den hårdere modstand med fokus og beslutsomhed – og det arbejde bar frugt. Med en imponerende 6. plads opnåede vi, det bedste resultat i mange år!"

"Vi har vist, at Danmark hører til på dette niveau og vi kan måle os med nogle af de større rugby-nationer.

I denne sæson har vi taget store skridt fremad, både som individer og som hold. Vores startende syv leverede varen, og bænken viste, at vi har dybde og bredde i truppen. Vi gik ind til sæsonen med målet om at nå én kvartfinale – og vi nåede to. Næste år sigter vi efter en semifinale. For at nå dertil skal vi fortsætte med at udvikle os og reducere de små fejl, som gør den store forskel på dette niveau.”
(oversat fra engelsk)

Fundamentet er lagt – og fremtiden ser stærk ud

Dansk herre Sevens Rugby rykker frem, og 2025 har vist, at potentialet er stort både på og uden for banen. Med solide præstationer, stigende interesse og et stærkt fællesskab omkring herrelandsholdet er der nu et solidt fundament at bygge videre på.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt