Forrygende DMU udløste 11 medaljer og to danmarksrekorder

Amager Atletik Club
10. mar. 2026

Amager AC's atleter viste sig frem på fornemmeste vis, da der i weekenden blev holdt indendørs

danmarksmesterskaber for ungdom, DMU, i Skive. Især andendagen skulle vise sig at blive en

Super Søndag for Amager AC. I P19 var Celina helt ustoppelig i højdespring og satte en kæmpe

PR med 1.78m. Med springet tangerede hun den danske indendørs U20-rekord, som hun nu

deler med en anden velkendt Amager-atlet, Sandra B. Christensen. Guldmedaljen var ikke den

eneste til Celina, for få timer tidligere blev hun også danmarksmester i længdespring hos P19.

Dermed blev det en fantastisk uge for Celina, der i sidste weekend vandt sølv i højdespring til

senior-DM i Odense. Med de 1.78 til DMU topper hun senior-årsranglisten i højdespring.

Samtidig med at Celina var flyvende i højdespring susede Herman, Balder, Vagn og Alexander

afsted på 4 x 200 meter i D17. Før sidste tur lå drengene helt lige med Esbjerg, hvor Alexander

på blot 14 år skulle løbe mod den nykårede danske mester i D17 på 200 meter fra Esbjerg.

Alexander hang godt på og kom i mål et lille sekund efter vinderen. Tiden 1.37.97 var hurtig nok

til, at drengene vandt en sikker og velfortjent sølvmedalje.

Super Søndagen startede allerede om formiddagen. Her var William nok engang i en klasse for

sig i kuglestød hos D17. Danmarksmesterskabet blev sikret med et stød på 18.16m, og han

forbedrede samtidig sin inde- U17 danmarksrekord med 75 centimeter. William er allerede

kvalificeret til U18 EM i Italien til sommer, og 18.16 sender ham op som nummer 10 på årets

U18 Europa-rangliste, til trods for at han først fylder 16 i næste måned. Ser man udelukkende

på årgang 2010 i Europa ligger han nummer 2.

Amager-atleten, der hev flest medaljer med hjem, var Jonas i D15. Det blev til sølv i højdespring

og sølv i trespring, mens det rakte til en bronze i længdespring. I længde havde Jonas et meget

langt forsøg på omkring 6.30, men efter at dommerne længe havde kigget video igennem, blev

forsøget desværre underkendt for en meget lille overtrådt. De flotte resultater lover imidlertid

godt for Jonas til den kommende udendørssæson.

Lørdag vandt Silke bronze i kuglestød hos P19, Balder vandt bronze på 60 hæk i D17, Emil

vandt bronze i længdespring hos D19, mens Alexander søndag vandt bronze på 200 meter i

D15. Alt i alt endte en stærk DMU-weekend med 3 guld, 3 sølv og fem bronze samt to flotte

danmarksrekorder.

Tusind tak for en fantastisk weekend til trænere, holdleder, forældre og selvfølgelig atleterne. Vi

ser frem mod Udendørs DMU i slutningen af august, der igen i år finder sted på Tårnby Stadion.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt