Dorthe Hansen er gået bort
Lørdag aften gik en af dansk orienterings store navne, Dorthe Hansen fra Silkeborg Orienterings klub, bort i en alt for tidlig alder. Hvis man har været i sporten i mange år kan man huske hende på landsholdet i 1980'erne. Senere har hun haft fingrene i meget organisatorisk på både klub- og landsplan; der var altid gang i et eller andet. Senest var hun med-stævneleder til JWOC i 2019, som vi arrangerede sammen med netop Silkeborg OK.
Hun var altid venlig, men insisterede også på, at man holdt snuden i sporet og ikke røg ud af for mange tangenter.
Æret være Dorthes minde.