2 ABC sejre og masser af ABC offensiv i Roskilde CR X ABC 2026

ABC København - Arbejdernes Bicycle Club
20. apr. 2026

19. april og man skulle mene at foråret burde være kommet til Danmark. Men ak, i weekendens løb i Gadstrup, arrangeret af ABC og Roskilde CR blev afviklet i 7 grader, overskyet og regn.

Vinden var svag men tog lidt til i løbet af dagen, så de unges løb om formiddagen endte oftest i en massespurt, da det var svært at komme væk ude på ruten.

ABCs sejre kom i Dame A, hvor der er ikke er meget modspil fra de andre klubber. Sophie Nielsen Trampe og Kathrine Olivia Madsen kørte det meste af løbet i udbrud og de afgjorde det i en spurt hvor Sophie viste sig som den hurtigste. Caroline Kirk tog sig af 3. pladsen.

Klaus Rasmussen kan nu kalde sig Master B rytter, da han vandt Master C løbet i en massespurt. Vi glæder os til at se Klaus i Master B igen.

Udover sejrene tog Catrine Porsdal endnu et podie i Dame B, med en 2. plads i en tæt spurt med 3 andre ryttere hvor Camilla Bilgrav blev nummer 4.

I A-klassen har vi Tobias Langgaard og han viste sig flot frem. Tobias lå lidt defensivt til i starten af løbet alt imens mange ryttere forsøgte at komme afsted. Men de rigtige udbrud blev skabt, var Tobias med sammen med ryttere fra Team Cranks, Airtox-Carl Ras og Reffen CO:PLAY. De i alt 6 ryttere lå derude i adskillige omgange og havde mere end 1 minuts forspring ned til feltet. Udbruddet holdt indtil næstsidste omgang hvor det blev kørt ind og et nyt udbrud kørte afsted. Til slut blev løbet vundet af Alfred Mørch Kongstad og Tobias kom ind med forfølgergruppen og blev nummer 9. Der var ikke helt kræfter til en spurt men stor indsats af Tobias som viste sig selv og ABCs nye flotte dragt frem.

I B-klassen viste ABCerne Peter Bekhøj og Andreas Langgaard sig også frem. Oftest så man dem blandt de forreste i feltet, på lur for at springe afsted og skabe løbet. Det blev ikke til de store udbrud i B-klassen selvom Peter forsøgte sig på ved ud på sidste omgang, men han fik ikke lov.

Da afgørelsen faldt lykkedes det Jan Almblad, Greve, at køre væk og tage sejren. Peter Bekhøj kørte sig ind på 5. pladsen.

I ungdomsklasserne er vi blev vant til podier men i vores eget løb blev det til et par 6. pladser til Johan Nørager og Nohr Thykier i U13/U15.

I næste weekend afholder Ordrup CC løb i Uvelse.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt