De grønne bude - SC Lolland Forever

14. aug. 2025, kl. 18.40
De grønne bude - SC Lolland Forever
18:40 - 21:00 torsdag 14. aug
2
:
2
Varm Lolland-keeper stjal sejren – Myggen reddede æren

Kampreferat

De Grønne Bude – SC Lolland Forever

Sted: Valby Stadion (pga. hjemmebaneombygning)

Startopstilling – De Grønne Bude:

  • Mål: Frederik
  • Forsvar: Leo og Mike
  • Midtbane: Yuggi, Kim og Myggen
  • Angreb: Bossen
  • Bænk: Morten, KB og Puskas

Første halvleg

De Grønne Bude kom bedst fra start og havde godt styr på spillet, dog uden at skabe de helt store chancer. Flere situationer var “lige ved og næsten”, indtil kampen fik sit første mål midt i halvlegen:

KB spillede Myggen fri, som trak ind fra venstre mod højre og fra kanten af feltet sparkede fladt ind bag SC Lollands målmand til 1-0.

Efter scoringen så Bude-mandskabet ud til at miste lidt koncentration. Et ellers ufarligt angreb blev brudt af SC Lolland, som slog kontra. På budenes sidste tredjedel fandt gæsterne plads, fik lagt bolden på tværs og udlignede sikkert til 1-1. Resten af halvlegen forløb med Bude-pres, men uden yderligere scoringer.

Anden halvleg

Kampbilledet fortsatte med Budene i kontrol, mens SC Lolland lurede på kontra. En kæmpe chance opstod, da Yuggi erobrede bolden højt og afsluttede mod tomt mål – men SC Lollands målmand reddede mirakuløst med tåspidsen. Redningen blev et vendepunkt, da keeperen herefter stod i vejen for næsten alt.

Et flot opspil mellem Kim og Bossen skabte en kæmpe chance, som ifølge Kim selv i spillerbussen sagde bagefter var “en sindssyg god afslutning” – men også den hev målmanden fremragende op af lommen. Kort efter slog SC Lolland til med en friløber og bragte sig foran til 1-2, stik imod spil og chancer.

Budene jagtede udligningen, og Myggen tordnede et frispark mod mål, men endnu engang stod gæsternes keeper i vejen – denne gang med knæet. Først to minutter før tid kom forløsningen: Kim sendte et af sine karakteristiske lange indkast ind i feltet, hvor Myggen steg til vejrs og headede bolden i det lange hjørne til 2-2.

Slutfløjt

Kampen endte uafgjort 2-2. De Grønne Bude havde chancerne til mere, men måtte nøjes med ét point efter en dag, hvor skarpheden manglede, og SC Lollands målmand stod en brandkamp.

Målscorere – De Grønne Bude:

  • Myggen (1-0, 2-2)

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt