Holte Håndbold OldBoys - Kvistgård Espergærde
En noget kaotisk kamp, søndag. Peer kom lige efter kampstart - Jesper kom i slutningen af første halvleg. Det betød at træneren gjorde comeback - denne gang på venstre fløj - uden den store succes. Jan kunne ikke løbe på grund at sin læg - men spillede 45 minutter!!! Så han er kampen fighter. Kampens detalje var Larsens spagat på en straffe redning - samt sæsonens flotteste oppres til Olsen på fløjen til sikker scoring.
Vi kom som vi plejer bagud denne gang 1-4 og 2-6, men herefter stabiliserede forsvaret sig - og Peer kom ind og fik sat fart i angrebet. Og generelt var der ganske godt og hurtigt spil, men vi brændte og brændte. Generelt havde alle en stor forkærlighed for studsbolde - men kærligheden var ikke gensidig.
10-10 og 14-14 var det tætteste vi kom på en føring - så vi tabte, måske mest til os selv. Hjalte scorede et flot stående riv - men jeg lovede at nævne ham postitiv hvis han deltog - så det er hermed gjort.
Vi får en fortjent 2. plads - og bliver dermed i B-Rækken Tillykke