U12 Dr 3 F: Kastrup 1 - Valby 1


Endnu en sejr efter comeback til Valbys drenge. Der var dog ikke tale om et regulært "remontada", men drengene udviste både karakter og viljestyrke, da de efter at være kommet bagud 1-0 fik vendt det hele på hovedet og vandt kampen komfortabelt 2-5.
I starten af kampen lignede Kastrup et hold, der ville volde Valby problemer og efter en lille blunder i Valby forsvaret, scorede de, lidt for let, på et "Tap-in" efter en omstilling. Det gav drengene et lille skud adrenalin og herefter fik Kastrup intet foræret. Mads spillede sin første kamp, efter pragtpræstationen i Odense og spillede med stort overskud, clearede bolden når det var nødvendigt, spillede den op igennem Kastrup forreste kæde og holdt godt styr på sine sidebacks. Står kun noteret for 2 tacklinger, men havde vi talt bolderobringer, havde det været et helt andet og højere tal! De to faste sidebacks Albert og Aksel, startede på bænken, da de stadig havde lejrskole-søvn i øjenkrogene ved ankomsten, men begge leverede en solid indsats, både defensivt og offensivt, hvor de gang på gang udfordrede deres direkte modstander. Aksel løb, bogstaveligtalt, snørebåndet ud af den ene støvle!
På højre og venstre back startede vi med Yousef og Milo og endnu engang løste de deres opgaver i defensiven med bravur og bidragede i den grad til dagens offensive succes. blandt andet med en assist hver, men også med deres fart og kvaliteter mand mod mand!
På midtbanen lagde vi ud med Xué , Lund og Marley og det var sidstnævnte, der reducerede til 1-1 efter oplæg fra Lund. Lund var igen manden der stod for at binde det offensive spil sammen og da han efter 5-10 minutter fandt helt ind i kampens tempo, begyndte han at drive gæk med Kastrups midtbane og satte nærmest ikke en fod forkert.
Efter 15 min. erobrede Marley selv bolden og bankede den i kassen til 1-2. Fornem indsats af Marley, der efter at have udtalt at han ikke længere kunne ramme målet, nu har scoret 3 mål i 2 kampe! Udover målene kæmpede han godt og indgik i mange gode kombinationer og lavede flere gode indlæg. Yousef havde sent i første halvleg lagt sig op som venstre midt og herfra udfordrede han konstant forsvaret, hvilket førte til en rigtig flot assist, hvor han sammen med Lund kombinerede sig ind i feltet og herefter fuldstændigt afdriblede to mand og på uselviskvis serverede bolden for fødderne af Xué, der var løbet fri ved bagerst stolpe og hamrede bolden ind bag en sagesløs målmand i Kastrup målet!
I pausen var det et forholdsvist fattet mandskab der kom ud og satte sig ned. aftalen var at fortsætte med at slippe bolden og blive ved med at spille, selvom Kastrup drengene var store og stærke og spillede godt til. Det blev fulgt til dørs og kort efter 2.halvlegs starte spillede Xué, med en flot stikning fra midten, william fri mod mål. William kvitterede med et dejligt første touch, der bragte ham ind i feltet, hvor han gik forbi målmanden og sikkert sparkede bolden i mål til 1-4. selvom Kastrup fik reduceret til 2-4, var kampen reeltset afgjort 10-15 minutter før tid.
Lund fik det sidste ord og lukkede kampen, med en sen scoring til 2-5 på oplæg af Milo.
Meget flot indsats af alle, ikke mindst af Konrad, der med 6 noterede, og dermed store, redninger, endnu engang var stærkt medvirkende til at vi vandt kampen. Faktisk så stærkt medvirkende til kampens resultat, at vi har valgt at kåre ham til kampens spiller! Det er en fornøjelse at se ham mand mod mand og hvor sikkert han håndterer både indlæg og skud på mål!
Godt gået drenge og tak til "transport-teamet"