Torsdagskunst - Rudersdal
Årets sidste kamp 2. runde i landspokalturneringen.
Efter nederlag i de seneste 2 kampe bør motivationen og spændingsniveauet være i top.
En forholdsvis ny kork kunstgræsplæne (opvisningsbanen) på Rundforbi stadion danner rammen om lokalopgøret mod Rudersdal. Et hold vi har mødt 2 gange i løbet af sæsonen, begge endt med sejre, men også begge kampe, hvor vi har lukket mål ind.
Opstillingen til dagens kamp ser på papiret lidt mere defensiv ud end normalt 5-1-3-1, hvilket coach gerne ser som en 2-1-6-1, når vi har bolden.
Dagens vikar anfører (keeper Nielsen) har lært et trick eller to af Malte, som måtte se til fra sidelinjen i dag grundet et brækket. Han vinder lodtrækningen - vi bli’r de gi’r taktikken!
Og vi fik fra kampens start lov til at have bolden og vi lykkedes med vores formationsskift hvor vi fik lov at spille bolden ud fra målspark og etablere roligt spil op ad banen, men i kampens start havde vi en del “smarte” afleveringer og lidt hæl og tå, som lige skulle ud af kroppen. De første 15-20 minutter bølger kampen frem og tilbage og der bliver ikke skabt de store chancer i nogen af enderne. Det var tydeligt at Rudersdal ville spille på lange bolde op på deres angribere, men med vores 5 backkæde havde vi overhånden i hele første halvleg. Efter 2 minutters spil får vi spillet os op i højre side. Emil får bolden og slå et indlæg mod bagerste område, Feddern trykker resolut af med en helflugter og netmaskerne blafrer, vi er foran 0-1. Spillet begynder at flyde lidt mere og vi får flyttet bolden godt rundt på banen og får Rudersdal ud at løbe mere efter bolden. Vi får endnu et opspil i højre side og Emil får igen svunget et indlæg mod bagerste område, en dårlig clearing fra forsvaret lander for fødderne af Mathias som klapper til den og igen må målmanden hente bolden ud fra nettet 0-2.
Vi går til pause med god stemning og mentalt overskud, men efter pausen hviler vi lidt for meget på laurbærrene og Rudersdal vil ikke lade os vinde så let. Så de lægger et højere pres, og vi mister lidt initiativ. Efter 3 min i anden halvleg får de en fri skudmulighed og får sat bolden op i øverste højre målhjørne - næsten en tro kopi af målet imod Friheden.
Efter godt 55 min får Torm en ostemad, efter hvad dommeren skønner at være et frispark for mange i kampens løb. Dette sætter os yderligere under pres, vi glemmer lidt aftalerne og vi begynder at spille overlevelses fodbold med mange lange bolde, som vi får direkte tilbage i hovedet. Vi vinder ikke mange første bolde og hænger også efter på 2. og 3. boldene. Der bliver kæmpet med blod sved og tårer, og det gør det ikke bedre da Rudersdal udligner til 2-2 efter 60 min. Hvad værre er at det er et fesent skud, som bliver rettet af af CC og derefter Tagbrand, hvilket snyder Andreas, der ikke når at reagere på stregen. Moralen er lav og spillet fungere ikke i denne del af kampen. Vi får justeret lidt i defensiven og får lukket af. Med ca. 6. min igen kommer Torm tilbage på banen efter han lille ufrivillige pause på bænken og han har noget at revanchere, så han tager taktstokken efter han får bolden i venstre side og slår et indlæg tæt ind under mål. Den snyder målmanden fuldstændig og dykker ned bag ham ind i målet til stilling 2-3. Det er som om målet giver os troen tilbage igen og vi prøver igen at holde på bolden, få løbet i dybden og trække tiden så meget som muligt. Dommeren var ikke rigtig med os, og han dømmer en del frispark omkring vores felt. Heldigvis er vi standhaftige i defensiven og får clearet flot i kampens døende minutter.
Fighter sejr! Flot indsats.
Næste kamp i pokalen er i uge 14 2027!