Hjemmekamp - Odder

20. okt. 2026, kl. 20.30
Galten FS Herre - Modstander
20:30 - 22:00 tirsdag 20. okt
29
:
22
Hjemmekamp - Odder

Kampreferat – Galten vs. Odder 3

Hjemmebane

Kampens forløb

Vi får en god start og kommer foran med 2 mål. Den føring holder i cirka 15 minutter, inden Odder får vendt kampen og faktisk kommer foran med 4 mål.

I perioden op til, at Jonas og Krølle kommer ind, bliver vi lidt idéforladte og har svært ved at skabe de gode afslutninger. Da de kommer ind, sætter vi igen tempoet op i 2. bølge og begynder at score på vores chancer. Samtidig står vi stabilt og godt i forsvaret, og vores målmand tager flere af de skud, man ikke forventer, han tager. Det betyder, at vi går til pause bagud med kun 1 mål.

Vi starter 2. halvleg i højt tempo igen med Emil, Jesper og Morten i bagkæden, ligesom vi gjorde fra start. Det giver pote, at de har fået en pause, og vi kommer foran igen.

Morten har ikke sin bedste dag og giver pladsen videre til Jonas, som brager igennem i begge ender af banen.

Da vi kommer foran med 5 mål, begynder vi at tage lidt af farten ud af kampen. Det viser sig at være den rigtige løsning, da Odder begynder at panikke og stresse i deres løbespil. Samtidig får vi spillet os godt i kontra- og returfaserne.

Vi ender med at vinde kampen 29-22, og det skyldes især, at vi har styr på følgende:

  1. Forsvar og målmand gør hinanden gode. Målmanden finder et ekstra niveau og tager flere afgørende bolde.
  2. Vi løber med dem og presser deres kondition.
  3. Vi skyder klogt og varieret. Vi får spredt vores skud ud over hele bredden i stedet for kun at afslutte fra midterzonen.
  4. Vi står kompakt i forsvaret.
  5. Vi støtter hinanden hele vejen igennem, og det kan ses på banen.

Analyse

Forsvarsspil

Odder har fornuftige spillere på alle positioner, men de vil gerne spille hurtigt, når de får muligheden. Spillerne med nummer 129 og 9 er skudfarlige. De har ikke mange skud udefra, bortset fra Fransk 2.

De forsøger ofte at skabe noget gennem overgange enten fløj eller Barcelona, men hvis vi fortsætter med at sende stregen videre med et skub og tydelig kommunikation, bør vi også kunne håndtere det godt næste gang.

Vi kan godt tillade os at åbne lidt op for deres højre fløj, men vi skal være særligt opmærksomme på venstre fløj.

Krølles højde på 1’er-positionen skaber mange problemer for dem.

Kontraspil og returløb

  • Løb med dem, og hold bredden.
  • Undgå at kaste på tværs, medmindre der er en fri linje.
  • Hop ind over ved målmanden, og træk skuddet.
  • Løb ind i de områder, hvor de mangler en spiller, fordi han er gået med i afslutningen.
  • De vil til tider forsøge at løbe med os, især når de panikker. Sørg altid for at komme ned og stå i forsvaret, og arbejd derfra, så de ikke får nemme løsninger.

Angreb

Vi havde god succes med at bruge pladsskifte og skabe 2 gange 1-mod-1-situationer på tværs af banen ente ved den længst væk 3er eller modsat 2er. Samtidig var det vigtigt at variere spillet, så vi nogle gange i stedet sendte bolden retur til fløjen.

Deres backs var ikke lige så høje, som jeg havde forventet, og de vil gerne have, at vi skyder ind over midten på dem på lang afstand.

Deres målmand er rigtig god og står ofte godt placeret. Derfor skal vi trække skuddet og vente så længe som muligt med at slippe bolden, når vi afslutter udefra.

Ved skud ind over målmanden er han ikke så frembrusende. Her skal vi derfor skyde hårdt og præcist.

Ved fløjskud skal vi tænke os om og passe på, at vi ikke skyder for tæt på hans krop.

8464

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt