FAML - Viby
Fodbold er sjovt, Basta….i hvert fald det meste af tiden. Men nogen gange er det også ligesom at gå til tandlægen..22 år efter man var der sidst. Sådan var det d 18/8/2025.
Allerede i omklædningen blev det klart at Vibys hold bestod spillere der lige var rykket op fra et ungdomshold i 30+ kategorien. Pandebånd, benmusker, hår.…. alle de små tegn, der for en kender adskiller dem fra rigtige oldboysspillere. At de også lige have pryglet Sall 8-0 burde have været en blinkede rød lampe, men blev slået hen med..ja Sall – knoldesparkere, er det egentligt et fodboldhold?, dem har vi tævet hver eneste gang, vi er sååå meget bedre…
Nå, første tand blev flået ud efter 2 minutters spil. Et hurtigt ryk på tværs og en perfekt høj bold over forsvaret til en lille tyk yngling, der klaskede den ind. Grinet på ynglingens fjæs tilhørte en tandlæge, der efter at have kigget 2 sekunder i kæften på en patient beslutter at han alligevel godt kan købe en ny bil.
10 minutter senere – samme opskrift – næste tand 2-0. Efter denne scoring og en afkølingspause blev spillet stabiliseret lidt mere. FAML fik gang i lidt boldspil – i det omfang 10 cm langt græs og totalt fravær af sidelinier tillader det. Og bedst som man tænker at nu er der styr på det, bliver der grebet om en visdomstand og svup – 3-0.
Så var der tid til at komme ud og skylle. Chef-coach Gleerup holdt dundertale og reorganiserede. Mere styr på Vibys meget bevægelige front og midtbane. Men lige lidt hjalp det, - og det hjalp heller ikke at Anders L der var flyttet frem i angrebet efter 5 min blev skadet. Angrebet bestod nu primært af en hårdkæmpende udenlandsprof i form af Martin, der gang på gang forsøgte at få fart i bolden og de hurtige driblinger på det savannelignende græstæppe.
4-0, 5-0 – en perle af en udtrækning. Lang bold diagonalt til venstre kant af vores målfelt og så en helflugter op mod hjørnet. Man havde næste lyst til at klappe (eller klappe dem én – lidt efter temperament). Efter 5 udtrækninger bliver man typisk lidt lam i kinderne, det er svært at smile, eller bare råbe til en medspiller. Meget blev prøvet, lange bolde, småspil, - men Viby var overalt. Umulige at flytte, skubbe eller bare skade med en svinsk takling. Mens solen forsvandt bag Unity og træerne smuttede de sidste to – 7-0. Smilet var væk, tilbage var kun blødende gummer til at tygge de udmærkede pølser og det knastørre brød. Øllene smagte.
Men FAML er et hold der skuer frem, ryster små ubetydelige nederlag af sig og som sagtens kan glæde sig højlydt over at vi var 1 mål bedre end Sall. Og som det blev fremhævet i en efterfølgende livsbekræftende chat skrevet af vores allesammens solstråle David ”Kampene vindes fra Bænken” Williams ville vi faktisk have vundet kampen 8-7 hvis vi havde scoret på alle vores chancer. Jo, set i det lys var vi faktisk snublende tæt på en overraskende og fortjent sejr over Viby.
