Drengene - Cph. Celtic

19. aug. 2025, kl. 18.40
Drengene - Cph. Celtic
18:40 - 19:40 tirsdag 19. aug
3
:
4
Drengene tabte med 3-4 mod Cph. Celtic tirsdag den 19. august 2025.

Drengene tabte i et jævnbyrdig opgør med 3-4 (1-0, 2-4) mod Cph. Celtic tirsdag den 19. august 2025 i Valby. Kampen blev spillet på kunstgræsbane nr. 41 så vi var på vante baner.

Mads var tilbage på målet og stod endnu engang en solid kamp selvom der var en enkelt svipser i slutningen af kampen hvor modstanderen fik en gratis chance efter dårlig igangsættelse af spillet og kom foran med 4-2.

Det var en rimeligt jævnbyrdig kamp hvor det første mål som vi scorede, kom lige før pausefløjtet så vi havde en pauseføring på 1-0 og så blev der scoret 6 gange i anden halvleg om med masser af chancer for flere mål.

Forsvaret bestod af Jakob, Claus, Lars Bjørn og Henrik.

På midtbanen havde vi Per, Arne og Kent. Erik spillede som angriber og da Erik var ude i starten af anden halvleg, spillede vi med 3 på midtbanen.

Det var en kamp med en del chancer. I første halvleg havde Kent et hovedstød på stolpen og Arne havde en afslutning lige forbi stolpen.

Lige før pausen forlængede Erik et langt udspark videre mod Per som havde et skud langt ude fra som målmanden halvklarede og derefter taklede Erik bolden fra ham og scorede til 1-0 lige før pausen.

I første halvleg havde Cph. Celtic en del afslutning forbi eller over målet uden at det blev rigtigt farligt, men det lavede de om på i anden halvleg. I det første minut havde Cph. Celtic et gennemløb og udlignede til 1-1 og kort efter kom de foran 2-1 og generelt fik de sat også under en del pres.

Vi kom dog tilbage i kampen og havde mange afslutninger. Per havde et dykkede langskud som ramte overliggeren og Kent havde et godt skud mod sammenføjningen.

Vi fik så udlignet til 2-2 da Kent blev spillet fri af Erik foran målet.

Cph. Celtic scorede så hurtigt til 3-2 direkte på frispark med et meget flot ”banan” skud rundt om muren – en flot detalje med et indad skruet spark. Og derefter blev det til 4-2 da vi fik foræret dem et mål.

I kampen slutning pressede vi på. Erik havde et skud lige forbi stolpen og et kraftigt hovedstød forbi målet efter et hjørnespark.

Vi fik så reducerede til 3-4 da Kent spillede Erik midt foran målet og så en afslutning lige under målmanden.

Muligheden for udligningen til 4-4 var der flere gange bl.a. havde vi et kontraangreb 2 mod 1 hvor Per først afsluttede lige på målmanden og på returen hvor Erik fik spillet Per fri igen glippede afslutningen.

Vi ligger nu nr. 3 i rækken efter Fremad Forsing og Fox United.

Vores næste kamp er onsdag den 27. august 2025 i Valby kl. 17.30 mod LK Cito. Kampen spilles på græsbane nr. 2B (samme område som vi spillede mod Fox United).

Vi mødes kl. 17.00 ved omklædningsrummene for dem som klæder om sammen.

Vores søsterklub BK Thor spiller samme dag og samme tidspunkt i Valby mod Firkantens Boldklub. De spiller på græsbane 3A

Øl/sodavand til vores kamp tager Henrik (Buster) Hirsch med.

Mange hilsner

Erik Sommer

Holdleder for drengene.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt