De Røde Djævle - FC WERD
To korte og en lang:
💪 Ufatteligt stærk comeback efter vi er bagud 3-0 med et kvarter igen. Det viser moral og ikke mindst tålmodighed, som er blevet et nøgleord i denne sæson.
🏄♂️ For anden kamp i træk kunne vi stille med den samme startopstilling, hvilket er sjældent set på Kløvermarken og vidner om den faste kerne og de tætte relationer, vi har bygget op omkring det her hold. Inden kampen kunne vi således også markere, at Rasmus og Otto rundede henholdsvis 60 og 80 kampe for djævlene i seneste kamp, mens Dalle spillede kamp nr 80 mod FC WERD her til aften (vi skal dog blive bedre til at fordele spilletid og roller, da det var anden kamp i træk, at en startende udskifter fik for få minutter).
🔥 Vi må fremhæve kampens spiller Johan, som sluttede sig til djævlene i sin tid med Sjællandsserie-erfaring (endda med scoring mod Tuse; så bliver man hurtigt holdlederens favorit), men som også næsten lå på sidelinjen og kastede op efter fire minutter i sin debut… I de seneste optrædener har formen dog været på plads til række C, og i dag kulminerede det så med to scoringer: En flot kontra efter et hjørnespark, hvor Otto leverer en perfekt indersideflugter frem i banen fra kanten af vores felt, så Johan kan modtage og drive bolden i en halv friløber fra midten og resolut sparke den ind med venstreskøjten til reducering til 2-3 (Lukako-style blev der nævnt i omklædningsrummet). Og så i de døende minutter, hvor Johan står, hvor han skal ved bagerste stolpe, og får skrabet bolden i mål efter lidt ping pong til den vigtige udligning.
Vi kæmper videre og nyder at spille i denne tætte række! #klubliv
MoM: Johan 6 stemmer (Rasmus, Magnus, Morad; 1).