De Røde Djævle - RC Deportivo Delirium

19. okt. 2025, kl. 10.10
De Røde Djævle - RC Deportivo Delirium
10:10 - 13:10 søndag 19. okt
3
:
2
De Røde Djævle 1. RC Deportivo Delirium

Højdepunkter fra vores dramatiske kamp for at undgå nedrykning:


Budskabet og aftalen inden kampstart mod Deportivo Delirium var: Dedikation, Relation og Drive - samt at udnytte, at vi var 10 mand fra djævlekernen til at skifte ud og fortsætte total-fodboldsstilen fra de seneste kampe.


Og dette kom endnu engang til udtryk på banen med en god første halvleg, hvor vi var koncentrerede og intensive, hvilket i denne kamp betød, at vi satte os på bolden og vandt de fleste dueller.


Vi manglede måske lidt hurtigere boldomgang og løsninger på den sidste tredjedel, men til gengæld spillede vi bolden fint rundt, og især Maxi og Rasmus kom til nogle udmærkede afslutninger udefra. Vi havde også et par kæmpe chancer ved undertegnede, der fik helt frit skud efter et smart taget frispark af Max, og ved Morad, som fik bolden to meter fra stregen efter et flot pres af Magnus.


Men ind ville bolden først via en helt simpelt opskrift, som vi har fulgt en del de sidste par sæsoner. Rasmus spillede en direkte aflevering til Morad på kanten af feltet, som holdte sin mand væk, vendte rundt og tuttede bold forbi målmanden. Morad har nu scoret 75% af sine mål med tutten - og det fejrede han med sin velkendte fejringsrutine, som i øvrigt står for 95% af alle hans højintensive løb i en sæson.


I pausen var nøgleordet: koncentration. Men vi endte med at gøre anden halvleg lidt svær for os selv. Efter lidt risikabel boldomgang omkring vores eget felt, fik Deportivo udlignet til 1-1. Og det blev ikke bedre, da Kristian trak et gult kort - oven på et ellers fint indhop i kampen.


Vi klarede os gennem undertal, men vi skulle stadig gerne have en sejr i den vigtige kamp for at undgå nedrykning. Heldigvis trådte rutinen i kraft i form af Maxi, der allerede havde været en central skikkelse i vores boldbesiddelse i første halvleg. Nu fik han et velkendt drive med bolden i en kontra og med perfekt timing spillede han bolden til højre til Magnus, der lige så køligt tæmmede bolden i medløb og sparkede den ind til 2-1!


Men (djævle)historien gentager sig ofte. Ibrahim trak et gult kort. Og på det efterfølgende frispark sparkede Deportivos Roy Mckay bolden direkte i mål fladt i det lange hjørne.


Efter endnu en undertalsperiode lignede det vist nok, at vi skulle stille os tilfredse med et enkelt point til nedrykningskampen. Men Maxi ville det anderledes! Med få minutter igen sparkede han - for anden gang i denne sæson - bolden direkte i mål på hjørnespark! Den rutinerede målræv trak endda god tid inden sparket og sparkede så djævlene over stregen!


Fantastisk kamp oven på et fint efterår - og da nedrykningskonkurrenterne fra FC Land tirsdag aften tabte deres sidste kamp, kan vi nu gå i gang med at planlægge endnu en sæson i række C.
Den bliver tilmed med en træningsturnering, som Deportivo inviterede os til - selvom de ikke var helt tilfredse med undertegnedes manglende fairplay i en situation, hvor vi kørte en kontra, mens deres spiller lå ned ;) Men til foråret skal vi nok give dem fairplay og tæsk på samme tid 👹😘


MoM: Max 7 stemmer (Morad 2; Magnus og Ibrahim 1).

Halvleg
Morad Echkantana 1-0
Mål
Rasmus Dam Nielsen
Goal_1
20'
Halvleg
37'
Goal_1
1-1
Mål
Kristian Bonic
Gult kort
Yellow_card
40'
Magnus Nielsen 2-1
Mål
Maximillian Mauritzen
Goal_1
47'
Ibrahim Ladime
Gult kort
Yellow_card
50'
51'
Goal_1
2-2
Mål
Maximillian Mauritzen 3-2
Mål
Goal_1
58'
4200

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt