De Røde Djævle - CABJ


Vi stillede med et stærkt hold på dagen for den årlige sæsonmiddag - bl.a. med debut til Johan K, som blev udtaget det sekund, holdlederen fik at vide, at han havde scoret i sjællandsserien mod mine barndoms- og ungdomsrivaler fra Tuse IF (som i øvrigt er barndomsklub for en vis Morten Frendrup og som også havde en vis Morten “Dalle” Dahlgaard på ungdomsholdkortet i et par år).
Vi aftalte, at vi skulle gå ud til kampen med samme attitude og gejst som i den fænomenale pokalkamp og samme kontrol på bolden som i vores seneste 4-0-sejr.
…Desværre holdt vi ikke aftalerne helt. Vi smed hurtigt bolden væk inden for få afleveringer, og energien kom i stedet fra de argentinske modstandere i bedste Simeone-stil. Efter et par indledende advarsler gik det galt efter fem min. Bagud 1-0.
Så måtte debutanten ud og ligge i fosterstilling på sidelinjen med lungerne blæst ud efter 7-8 min, og undertegnede kom på banen, og gav kort efter modstanderen endnu et frispark på kanten af feltet, som desværre blev sat ind fladt i det lange hjørne. Bagud 2-0 efter 10 min. Pisseirriterende!
Men herefter begyndte vi heldigvis at få kontrol over kampen. Spillet var ikke flydende, men vi begyndte at skabe chancer og få lukket ned bagved. Modstanderne strakte dog banen ud med to små tætte folk, der skulle modtage lange bolde og etablere spillet på sidste tredjedel, så der var konstant en trussel ift. deres omstillinger.
Vi gik til pause og aftalte at spille mere direkte, lidt ligesom modstanderne. I andre halvleg sidder vi på det meste, på trods af omstillingerne. Og vi har vel 20 hjørnespark i kampen, et hav af indlæg og en del langskud. Uheldigvis sparker bødekasseformanden forbi bolden på et indlæg fra hjørnespark, som fører til en kontra og et kludemål i sidste ende.
Vi får reduceret med 10 min igen på et flot fladt indlæg fra Max, som i sidste ende lander hos debutanten, som får bolden i kassen og nu også har scoret i DAI-regi, men som skal huske iltmaske til næste optræden ;)
Samlet set en ujævn præstation, hvor vi skal jagte fra start, hvilket også harmonerede dårligt med en dommer, som havde svært ved at lægge en linje.
Dog tog vi revanche efter kampen med hygge på Kløvermarken og de dedikeret indsats på London Pub, hvad angiv både mængder af mad og quiz-engagement, suppleret med gode snakke og FA-bold i baggrunden.
MoM: Max 2 stemmer (Rasmus, Leif 2; Geert (på sidelinjen), Otto og Magnus 1)





























