BMI Bloodhounds Old-boys(Serie 1 Herrer) - Egaa Eagels

12. mar. 2023, kl. 16.00
BMI Bloodhounds Old-boys(Serie 1 Herrer) - Egaa Eagels
16:00 søndag 12. mar
59
:
60
BMI 1 - EGAA EAGLES 1

Så var det gameday igen. Efter lidt problemer med at stille hold i forrige weekend hvor vi måtte aflyse med bod til følge, var det lykkedes at skrabe 8 spillere sammen til tip-off i dagens kamp. Vores egen Laurits var med, men vi havde også lånt en yngre version fra U17-holdet.

Egå Eagels så ved ankomst til Egelund Hallen ikke skræmmende ud - en blandet pose bolcher - både målt på alder, højde og drøjde. Noget der på papiret matchede blodhundene fint. Og det vil senere vise sig at holde stik...

Kampen blev en underholdende omgang bold der trods fysik spil under kurven blev afviklet i en god atmosfære. Og det endte også med at blive nervepirrende tæt og der skulle spilles til allersidste sekunder. Den skarpsindige læser har selvfølgelig allerede afluret resultatet.

De to hold fulgtes pænt af indtil pausen. BMI ramte stor set ingen skud ude fra i hele kampen og var derfor tvunget til at spille meget inside, hvorfor Mikael og Mads have meget at se til hele kampen. Egå havde også et par velvoksne drenge på holdkortet så det blev en hård dag på konteret for de to deciderede centerspillere. Men de gjorde det godt og scorede hhv. 18 og 15 point og blev dermed hunde-topscorer. Kun den altid ihærdig Casper A kunne bide dem lidt i hælene med sine 12 point.

Egå spillede hele kampen 2-3 zone, og lykkedes efter pausen med at lukke godt ned for det tunge spil. Så da tyngdekraften forsat var i uorden, trak pipfuglene lidt fra. Efter 3. periode var BMI bagud med 10 point. Men hundehuset var ikke lukket endnu.

I 4. periode kom BMI godt igen og fik næsten lukket hullet. Men Egå trak igen fra og ca. 4 minutter tilbage var BMI bagud med 7 point, hvilke kaldte på en ekstraordinær kraftanstrengelse for at komme tilbage i kampen. Men det var som om at fugle-drengene var lidt stækkede og ikke rigtigt magtede at svare igen på 3 solide 2-points scoringer. Med 32 sekunder igen var kampen derfor tæt og Egå kun foran med ét point: Skulle de alligevel tabe det hele på gulvet efter at have været foran fra kampens start?

Vi kender jo svaret, men det bør nævnes at BMI havde chancen. I sidste angreb blev der først forsøgt med en inside afslutning, men med ny tid på shotclock'en endte bolde hos jeres udsendte som blot 2 minutter tidligere havde ramt sit først afslutning fra distancen. Men skuddet tager ringen og angrebsrebounden bliver hældt ud af feltet - og lander med under to sekunder tilbage af kampen – igen hos jeres udsendte... Fra stort set samme position brænder jeg for anden gang, hvilket selvsagt er utilgiveligt. Men det vil også have været stik imod vores statik i hele kampen - men ville have været helt fortjent ift. kampens udvikling.

Så selvom det var en god kamp med masser af gejst, så bliver det desværre Egå der trak sig sejrrigt ud af opgøret. I den forbindelse bør det nævnes at Egå's 22'er scorede 23 point i alt - heraf 7 3'ere.

Vil man set positivt på nederlaget, er læringen fra kampen var at vi holdt os til konceptet med at blive ved med at skyde vores frie skud og gav ikke på noget tidspunkt op selvom det flere gange så lidt svært ud.

Hvis man mere er den hævntørstige type, skal man heldigvis ikke vente så længe eftersom returopgøret allerede er mandag d. 20. marts. Skulle nogen være i tvivl foregår tilmelding her på Holdsport ;-)

8320

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner