Allerød Floorball - Greve Floorball

27. okt. 2024, kl. 14.00
GFC Herre 2 sæson 24/25 - Modstander
14:00 - 15:30 søndag 27. okt
2
:
4
Allerød Floorball - Greve Floorball

Så blev det endelig tid til, at Greves ældste og flotteste herrer skulle spille sæsonens anden kamp. GFC2 jagtede stadig sæsonens første sejr, og med troen på, at dén skulle med hjem fra Allerød, gik holdet selvsikkert ind til kampen – men Allerød 2 havde andre planer.


Der var god stemning, da vi ankom til Engholmhallen, og nogle sene tilmeldinger gav os en stærk bænk, hvilket skulle vise sig uundværligt. Allerød2 mødte op med et godt mix af rutinerede og unge spillere, som gav os kamp til stregen.

Første periode: Kampen startede intenst med begge hold, der kæmpede om at finde fodfæstet. Allerøds unge spillere viste hurtige ben og skarpe teknikker, og efter flere veludførte kontraspil lykkedes det i det 10. minut Sebastian at sende bolden i kassen på en præcis assist fra Mads. GFC2 var foran! Men glæden blev kortvarig – kun et minut senere slog hjemmeholdet igen med en udligning, og kampen var atter åben.

Med et godt defensivt arbejde pressede GFC2 på, men blev ramt af et hårdt slag, da Morten måtte udgå med en skade. Heldigvis havde vi kræfter på bænken, og vi kunne fortsætte med fulde kæder. Men Allerød2 udnyttede deres sammenhængende spil og hurtige kombinationer til at score igen i det 16. minut. GFC2 gav ikke op og kæmpede sig frem til flere skud, men bolden ville ikke i nettet. Første periode sluttede 2-1 til hjemmeholdet.

Anden periode: Coach Danni lavede justeringer i pausen, og de gav straks pote. Selvom Allerød lagde pres på fra starten, stod GFC2 stærkt defensivt med flere gode redninger og holdt kampen åben. Efter flere gode chancer måtte GFC2 dog se Allerød udbygge føringen til 3-1 i det 11. minut, efterfulgt af endnu et mål til 4-1 kort tid efter.

Men så vendte bøtten! GFC2 intensiverede presset, og med otte minutter tilbage spillede vi med mere kontrol og højere pres. Perioden sluttede uden flere mål, men stemningen var på kogepunktet – der var stadig tro på et comeback!

Tredje periode: GFC2 trådte ind med ny energi, og spillet blev hurtigt etableret på Allerøds banehalvdel. Bolden nægtede dog at finde vej til nettet – indtil debutanten Alexander tog sagen i egen hånd! Efter et flot løb og en perfekt pasning fra Mads, bragede han bolden i kassen og reducerede til 4-2 med 12 minutter igen.

GFC2 jagtede herefter udligningen intensivt. 10 minutter inde i perioden fik Allerød en udvisning, og GFC2 pressede maksimalt i et nervepirrende powerplay, men kunne ikke trænge igennem det stærke forsvar. Chancer opstod i begge ender, og begge målmænd leverede spektakulære redninger. Med kun ét minut tilbage fik Allerød endnu en udvisning, og GFC2 kæmpede som besatte for en sidste scoring – men bolden ville simpelthen ikke ind.

GFC2 vandt sidste periode 0-1, men kampen endte 4-2 til Allerød. En kamp med højt tempo, spænding og drama – og der er nu lagt op til en ægte gyser i returkampen!

2670

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt