FAML - Hammel


+45Hammel-FAML 2-1
Der var en lettere nervøs stemning op til kampen efter sidste uges afklapsning mod Viby. Samtidig var der afbud fra hele den ”unge” midtbane, så gamle koryfæer som Jacob Struve og formanden måtte finde støvlerne frem fra skabet. Som en gardering startede FAML i en lettere defensiv opstillingen med Anders trukket ned i midterforsvaret og Rozbeh og Henrik L. som wingbacks (selvom alle ved at de spiller traditionelle backs lige meget hvad vi kalder det).
Kort inde i kampen kunne vi heldigvis konstatere at Hammel ikke var Viby og afgjort til at tale med. Jonas knoklede på midtbanen og David fandt ud af at man ikke skulle sige et eneste ord til dommeren (som bortset for den lille detalje var ok). Desværre havde vi glemt at træne dødbolde, så kort inde i kampen kom vi bagud både 1-0 og 2-0. Det ene på et hjørne, der sejlede ned ved bagerste stolpe, hvor en Hammel mand fik hovedet på og det andet på et frispark også til bagerste stolpe, hvor en Hammel spiller fik drejet bolden ind. Et flot mål må vi nok indrømme.
FAML kæmpede naturligvis videre og havde i perioder flot opstil. Vi blev ikke presset i første halvleg, hvilket bekom vores boldstærke, men måske ikke ligefrem hurtigt spillende midtbane. Derek kom på banen stærkt motiveret, hvilket hurtigt resulterede i en flot scoring efter oplæg fra Soroosh (eller også var det Strube – jeg trænger til briller og kan heller ikke huske).
Anden halvleg blev en tæt affære, men desværre fik vi aldrig rigtig lagt et pres, så kampen sluttede med en smal sejr til Hammel. Vi havde ære af kampen og de gamle koryfæer viste at de stadig kan spille bold. Med lidt mere tryk på og en kamp, hvor ingen træder på Anders’ tå, så skal der nok komme flere point på kontoen.
Forza FAML











