FOR 18+ år: Silkeborg Winter Classic 2026

Silkeborg Ishockey
12. okt. 2026

🏒 SILKEBORG WINTER CLASSIC 2026 — ÅRETS SIDSTE SLAG SKAL SLÅS PÅ ISEN!

Julemaden er spist, gaverne er pakket ud, og sofaen har fået rigeligt med spilletid. Nu er det din tur! 🔥

Den 30. december slutter vi hockeyåret af med Silkeborg Winter Classic: en mixed turnering for alle medlemmer på 18+ i Silkeborg Ishockey — uanset niveau.

Vi sammensætter holdene på tværs af klubbens hold og fordeler spillerne efter niveau og erfaring. Så uanset om du har spillet i årevis eller stadig forhandler med dine skøjter, er der plads til dig. Glæd dig til nye holdkammerater, spændende kampe og masser af grin både på og uden for isen!

🏒 Vi sørger for maden — og for fløjten! I år har vi hyret eksterne dommere, så holdene slipper for selv at stille med nogen. Og med både frokost og aftensmad inkluderet i deltagerprisen sørger vi også for, at du ikke går sulten på isen. Mere mad og eksterne dommere betyder, at prisen er højere end sidst — til gengæld kan du koncentrere dig om hockey, gode grin og hygge med resten af klubben. Vi klarer resten — undtagen dine mål! 😉

Praktisk info

🗓️ Dato: 30. december 2026

📍 Sted: Silkeborg Ishockey

🕙 Tid: Kl. 10.00 til ca. 21.00 — første kamp starter ca. kl. 12.00

👥 Deltagere: Alle klubbens medlemmer på 18+, uanset niveau

💰 Pris: 250 kr. inkl. frokost og aftensmad

🥤 Bar og bod: Salg af drikkevarer og snacks

⏳ Tilmeldingsfrist: 10. december

🏒 Maks. 84 deltagere: 72 spillere og 12 goalies

Tilmeld dig nu — før din makker når at påstå, at du ikke tør:
https://www.holdsport.dk/publi...

Vi ses til årets sidste opgør på isen! 🏒🔥

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt