Velkommen til den nye sæson

Farum-Holte Volleyball
16. aug. 2026

Kære alle spillere, trænere og forældre

Sæson 26/27 bliver snart skudt i gang med de første træninger (hvis du ikke allerede er i gang), og der kommer igen liv i hallen. Hvis du endnu ikke har hørt fra din træner, hvornår i starter, så gå ind på holdsport og se om der ikke er lagt træninger ind. Er du i tvivl, så kontakt din træner. Der vil på alle hold blive inviteret til opstartsmøder i løbet af den første måneds tid. Hold øje med holdsport.

Den nye sæson byder på mange spændende ting. På et tidspunkt i løbet af det nye år står Holtehal 3 klar. Det giver nye muligheder for både nuværende medlemmer, og for at endnu flere kan komme til at spille volley. Vi har for første gang hele 3 hold med i volleyligaen. Holte IF og Farum VK hos kvinderne samt Holte IF hos herrerne. Der er altså rigtig god mulighed for at opleve landets bedste dame- og herrespillere i Holtehallen, når ligaen starter i oktober. Derudover skal vi forhåbentlig have endnu flere kids og ungdomsspillere ud og spille kampe og stævner hele året.

D.27.10 spiller ligakvinderne fra Holte Europa Cup mod et fantastisk hold - DH Volley fra Baku, Azerbaijan. Sæt kryds i kalenderen og tag familien med til en fed klubaften i Holtehallen.

Vi vil gerne byde et stort velkommen til en masse nye trænere, der skal være med til at løfte Farum-Holte. Kids: Julie og Filippa, DU15: Michael, Kenni, Julie og Mifune, DU17: Aske og William, HU15/17: Niels, Søren og Jeppe, D4: Kenni, D3: Jakob, Bedstevolley: Ashley.

Bag kulisserne sker der også en masse spændende ting. Strategien skal rulles mere ud, og vi forventer at der ansættes en deltidsmedarbejder i løbet af efteråret, der skal være med til at løfte en række praktiske opgaver, samt øge oplevelsen med at være frivillig i Farum-Holte. Hvis du kunne tænke dig at hjælpe, kan du læse mere om forskellige udvalg og hjælperoller her: https://www.farum-holte.dk/klub/farum-holte-volleyball/hold/frivilligholdet. Eller tag kontakt til Henrik Borring på: henrikborring1960@outlook.dk.

Vi glæder os til at se jer alle i hallen, og få en masse gode nye volleyminder.

Mvh.

Bestyrelsen

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt