Unimatch 10.-11. oktober i Kbh.
Tiden nærmer sig til den kommende Unimatch i København weekenden 10.-11. oktober. Det er årets højdepunkt, så sørg for at komme med. Meld til på Holdsport!
Selve skydningerne er baneriffel (200-300 meter) lørdag og pistolterræn cal. .22 søndag. Der er fest og hygge efter AS-traditionerne lørdag aften.
Unimatchen er for alle skytter, og hvert år har vi debutanter med, så der er plads til alle! Desuden plejer vi at få alle udgifter dækket, så det skulle være gratis at deltage i.
Fordi tiden nærmer sig, er det derfor en rigtig god idé at udnytte de antal uger, der er fra nu og indtil oktober til at træne nogle specifikke ting: Baneriffel og Tirsdagskonkurrencen, da de er super relevante præcis i forhold til Unimatchens skydninger.
Vi forsøger at afholde riffeltræning hver tirsdag, afgang biblioteket kl. 1700. Meld til på Holdsport!
Desuden bliver der som supplement riffeltræning en del torsdage i august og september, så vi kan få lidt volumen ind i træningen. Afgang biblioteket kl. 1700. Meld til på Holdsport!
Som udgangspunkt er alle tirsdage for alle skytter, så nye riffelskytter kan få instruktion og komme godt i gang, mens erfarne skytter kører selvtræning. Torsdagene er som udgangspunkt for de skytter, som har haft instruktionen, så alle, der er afsted om torsdagen, med evt. makkerhjælp kan få trænet koncentreret de dage.
Anskaf en sangbog (sælges for 100 kr.) og skytteblazer inden Unimatchen. Ved du ikke, hvad det er, så spørg en mere erfaren skyttekammerat. Det bruges også til julefrokosten osv., så du skal alligevel have det på et tidspunkt.